Havnegade 4, 5960 Marstal

5960 havnegade 4 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

RUMMELIG VILLA MED MULIGHEDER

I et af Marstals måske mest populære områder – finder I “Strandly”, der tidligere var en af Marstals første telefoncentraler og som nu fremstår som en rummelige rødstensvilla. Vi befinder os i Havnegade – i et område der er omgivet af det maritime miljø, havnen, godt beliggende med kort gåafstand til Marstal centrum. Rundt hjørnet ligger færgehavnen, den livlige lystbådehavn, Sønderrenden med grill og slæbsted – samt den flotte badestrand ved Eriks hale. Der er solrig og forholdsvis stor baghave – og der er flot udsigt til havet mellem de foran liggende anlæg. Ejendommen trænger generelt til istandsættelse, både udvendigt og indvendigt – men med sin beliggenhed og udsigt, har den potentiale til at blive en attraktiv villa. Kan anvendes både som helårs – og som fritidshus. Indeholder: Adgang til ejendommen sker via Filosofgangen. Herfra der er indgang til entre med trappeopgang til førstesal, udgang til haven og adgang til stuerne. Stuerne består af en spisestue med åben forbindelse til dagligstuen ud mod Havnegade. Begge stuer er rummeligt indrettet med store vinduer mod henholdsvis gaden og haven. Fra spisestuen er der indgang til køkkenet, der er indrettet med spisekrog. Via køkkenet er der adgang til en lille mellemgang med udgang til haven – og indgang til et lille badeværelse samt et bryggers/værksted. Førstesalen byder på et repos med adgang til tre værelser. Bemærkes skal den flotte udsigt til havet og havnemiljøet, der kan nydes fra værelserne. Bagtil er der en stor og solrig have. Haven er ugenert placeret – og er anlagt med et godt græsareal, flere terrasser, samt et lille lysthus der ligger ud til Havnegade. Der er adgang til mindre kælder via lem i gården. Ejendommen betragtes som et håndværker tilbud – men kan for den rette blive et godt hjem med plads til hele familien. Et hus med stort potentiale. Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø Forsyning. MARSTAL OG OPLANDDen største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen.Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte snorrer, er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder.I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere – over 2.200 styks – nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side. ÆRØEn ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde alt – fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter. På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift – noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at alt var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag – et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.Og det er derfor, at vi siger, at Drømmen er på en ø!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Havnegade 4 , 5960 Marstal895.000 kr.6.023 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.756 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: GStørrelse: 145 ㎡Grund: 436 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1894

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x