Havneholmen 22 2-th, 1561 København V

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Få vandet som nabo: Lækker 3V’er på Havneholmen

I skal til Havneholmen i jeres søgen efter et nyt boligkapitel, for her kan I overtage nøglerne til en lys, lækker storbylejlighed, der tilbyder jer et liv i vandkanten. Havneholmen udgør nemlig en ø, der indrammes af kanal og havneløb, så fra jeres store altaner kan I nyde udsigt til både husbådene og trafikken på vandet. Med få skridt til havneløb og havnebade får I rig mulighed for at forsøde tilværelsen med alt fra egen kajak til vinterbadning, og samtidig har I ingen vej til storbylivets glæder. Bryggebroen leder jer direkte til Islands Brygge, og I bliver naboer til Fisketorvet, ligesom Vesterbro – ikke langt herfra – folder sig ud med Kødbyen, butikker og en verden af restauranter.Beliggenheden er altså i top, og det samme er boligen. I får hjemme i en arkitekttegnet ejendom fra 2009, og her skal I sætte kurs mod 2. sal, hvor I finder den store treværelses lejlighed på hele 106 kvadratmeter; der er altså god plads, og I får nogle regulære rum med en luftig atmosfære. Derudover vil I straks bemærke, at den stilrene bolig fremstår pæn og velholdt, så I får et fantastisk udgangspunkt for at indrette drømmehjemmet.I starter turen i en entré med indbygget skabsplads og videre afsæt til bl.a. badeværelset og lejlighedens to værelser. Her er tale om et lækkert badeværelse, som er indrettet med alt fra vaskesøjle og strømlinet interiør til både bruseniche og badekar. Det ene værelse har adgang til et depotrum, der eventuelt kan rumme garderoben, og begge værelser har egen dør, der leder ud til en stor altan, hvor I oplagt kan indtage morgenkaffen.Hjemmets naturlige samlingspunkt bliver det åbne leverum, hvor stuen smelter sammen med køkken-alrummet. Her er der sørget for fine forhold for madlavningen i det pæne køkken, hvor I kan vende dagen omkring køkkenøen – og samtidig vil stuens brede vinduer lukke lyset ind og invitere på udsigt til nabolaget. I kan også rykke aftensmaden ud i solen på den vestvendte altan, der ligger i første parket til kanalen.Er interessen vakt? Vi kan kun anbefale, at I kommer med på en fremvisning af den indflytningsklare 3Ver midt mellem vand og storby!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Havneholmen 22 2-th, 1561 København V6.495.000 kr.61.274 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.113 kr/mdrEjerlejlighed/HusbådEnergimærke: CStørrelse: 106 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 2009