Beskrivelse
Delevenlig. 2 Altaner. Tæt på Nørrebro st. Mulighed for ekstra værelse.
Velkommen til Hejrevej 1B, 2. th. En attraktiv og indflytningsklar lejlighed med en eftertragtet beliggenhed – lige på grænsen til Nørrebro. Her bor du centralt med nem adgang til både offentlig transport i form af Nørrebro St, indkøbsmuligheder og alt, hvad området ellers har at byde på. Lejligheden fremstår lys, rummelig og charmerende – perfekt som dit nye hjem.
Lejligheden: Via hoveddøren træder man ind i en rummelig fordelingsentré, der giver adgang til køkken, badeværelse, soveværelse samt to stuer. Køkkenet er et klassisk elementkøkken med opvaskemaskine, hvide låger og en flot mørk bordplade. Her er masser af naturligt lys og god plads, hvilket gør det muligt at indrette et spiseområde, hvor maden kan nydes i hyggelige omgivelser. Badeværelset har en god størrelse og er indrettet med separat bruseniche, vindue for naturligt lysindfald samt hvide fliser, der giver et rent og tidløst udtryk. Her findes desuden en vaske- tørremaskine. Soveværelset er rummeligt med plads til både stor seng og garderobeskab. Herfra er der udgang til den første af lejlighedens to altaner, som vender mod gården. Altanen og de store vinduespartier bidrager til et dejligt lysindfald i rummet. De to stuer er lyse og indbydende med store vinduespartier, og de er i åben forbindelse, adskilt af charmerende fyldnings-skydedøre. Fra den mindre af de to stuer er der adgang til lejlighedens anden altan, hvor den friske luft kan nydes. Lejlighedens fleksible planløsning giver mulighed for at etablere flere værelser, hvis behovet opstår.
EJENDOM: Hejrevej 1B, 2. th. er beliggende i en flot, hvid murstensejendom opført i 1907 og energimærke D. Ejendommen byder på en hyggelig fælles gård, og der medfølger brugsret til både et lofts- og kælderrum. Det er tilladt at holde kat eller andre mindre husdyr, og udlejning er mulig ved orientering af ejerforeningen.
OMRÅDE: Ejendommen er beliggende i det attraktive og eftertragtede Fuglekvarter. Her finder du rolige og grønne omgivelser, men også Nordvests pulserende byliv, der byder på et kreativt miljø med både forretninger, kulinariske madoplevelser og hyggelige caféer. Skal du med offentlig transport, kan du på gåben nå Nørrebro St. Metro og S-tog på få minutter. Diverse buslinjer er inden for rækkevidde. Du er blot en cykeltur fra Utterslev Mose, diverse uddannelsesinstitutioner, og området er ligeledes rigt på både shopping- og indkøbsmuligheder ved Nørrebro Bycenter og nærliggende supermarkeder.


