Hellevej 14, 3360 Liseleje

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Arkitekttegnet fritidsbolig med en beliggenhed få meter fra vandet

En moderne fritidsbolig tegnet af Kim Jørgensen fra Arkitektgruppen Hornbæk kan nu danne rammen om jeres fremtidige ferieliv. Fra adressen er der kort afstand til Liseleje, en charmerende badeby med hyggelige caféer, restauranter og ishuse. Er du golfentusiast, er der under 6 km til Asserbo Golfklub, og der er blot ti km til den gamle fiskerby Hundested, mens København ligger ca. en times kørsel i bil fra fritidsboligen. Sommerhuset har direkte adgang til Nordsjællands bedste sandstrand via trappe ved huset og er bygget i Kim Jørgensens særlige, lettere futuristiske stil, i dette tilfælde samtidig med et maritimt præg, hvor man kan føle sig hensat til et skib med uhindret havudsigt horisonten rundt gennem de store vinduespartier i karnapperne, der går fra gulv til loft. Ejendommen, der er opført i 1992, er i en klasse for sig selv – ikke alene med sin kystnære beliggenhed, men også i kraft af selve den arkitektoniske udformning med flere forskudte plan, der tilføjer boligen ekstra charme og sjæl. Indvendigt fremtræder huset lyst og indbydende, og I får her en bolig i flotteste stand med en velgennemtænkt og veludnyttet planløsning. Fra den rummelige indgangshall er der direkte adgang til gæstebadeværelset og til to af husets tre gode værelser, hvoraf det ene har hems. Videre fremme finder I to skønne stuer – spisestue og opholdsstue med hems i forskudte plan med henholdsvis brændeovn og pejs, og ikke mindst er der grund til at fremhæve de imponerende vinduespartier med fantastisk havudsigt så langt øjet rækker. Fra opholdsstuen er der adgang til husets master bedroom med tilhørende walk-in skabsafdeling, og i tilknytning hertil ligger det rummelige badeværelse med toilet, bruser og håndvaske. Køkkenet, som fremstår velholdt i flot og eksklusiv kvalitet, ligger i et lidt højere plan end spisestuen, så her kan I stå og kokkerere, mens I nyder den enestående havudsigt. I forlængelse af køkkenet ligger det lyse bryggers med selvstændig adgang fra haven, med vaskemaskine og vinkøleskab og med rigelig opbevaringsplads i øvrigt. Ude venter en nem og overskuelig have med flere terrassemiløer, hvor i kan nyde sommeren i fred og ro….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hellevej 14 , 3360 Liseleje15.800.000 kr.122.196 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.187 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: GStørrelse: 125 ㎡Grund: 1276 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1992