Heslehøj Alle 12, 2900 Hellerup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

428 etagemeter uden dikkedarer og dekoration …

Klassisk 1934, eller klassisk funkis, kunne vi også sige om huset på Heslehøj Allé. Funkis er den stilhistoriske betegnelse for arkitekturen mellem 1. og 2. verdenskrig. Funkis fik danske arkitekter til at dele sig i 2 grupper: Den ene med Le Corbusiers hvide, kubiske huse, et klart brud med dansk byggetradition, og den anden, som kombinerede funkis med dansk håndværkstradition. Den sidste gruppe fik den største betydning for boligbyggeriet i Danmark. Funkishuset på Heslehøj Allé repræsenterer den sidste gruppe med gule mursten og dansk håndværkstradition. Funkis udnytter alle m2 optimalt uden dikkedarer og dekoration. Farvel til skråvægge, til pynten, til stuk og rokokorosetter, farvel til høje paneler og sprossevinduer i facaden. Velkommen til minimalismen og goddag til det funktionelle. Med 428 etagemeter fordelt på 3 funktionelle etager og garage til 2 biler er den en markant hjørneejendom på vejen. Det er et meget lyst hus med store, reelle rum. Grunden er på 1.254 m2 med en skøn have og stor terrasse stik syd. Sol hele dagen. Alt er lige til at flytte ind i. Heslehøj Allé i Hellerup er alléen med smukke lindetræer på hver side af vejen. En lille allé, ja, charmerende er den med kun ganske få ejendomme. Nummer 12 er det sidste hus på den lille allé, her er stille og roligt.Vi er i det hellerupske kvarter mellem Bernstorffvej og Gersonsvej få minutter fra Strandvejen. Hellerup er byen med kulturelle herlighedsværdier som egen badeanstalt, sandstrand, lystbådehavn, skov, slot, park og strandvej med caféer, restauranter og lækre butikker. Her er alle intuitioner med nogle af de bedste skoler og gymnasier i Danmark. Fra Heslehøj Allé er der gå- og cykelafstand til det hele, til shopping-centeret Waterfront med indkøb og wellness….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Heslehøj Alle 12 , 2900 Hellerup23.500.000 kr.68.215 kr/㎡Ejer Udgifter: 10.387 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 268 ㎡Grund: 1254 ㎡Antal værelser: 9Opført i: 1934