Beskrivelse
I Nørrebros attraktive bymiljø udbydes netop denne rummelige lejlighed på 146 kvadratmeter, der byder på et væld af muligheder og et hjem fyldt med både komfort og funktionalitet. Denne lejlighed er det perfekte valg for både børnefamilier og par, der sætter pris på plads, æstetik og en praktisk indretning.Træd indenfor i den velindrettede entré, som leder dig videre til lejlighedens hjerte: det store, lyse køkken-alrum med åben forbindelse til stuen. Dette rum vil hurtigt blive det naturlige samlingspunkt, uanset om det drejer sig om familiemiddage, lektiehjælp eller hyggeaftener foran fjernsynet. Køkkenet er moderne og indbydende med masser af skabs- og bordplads, og det store alrum giver plads til et stort og alsidigt spisebord. Lejligheden byder på rummelige og regulære værelser og et walk-in, som kan indrettes efter behov – det kunne være til at fra børneværelse, kontor, hobbyrum eller gæsteværelse. Med det store, fælles leverum og de mere private værelser giver boligen plads til både samvær, udfoldelse og at kunne trække sig tilbage. Badeværelset og toilettet er adskilt, hvilket giver en praktisk og fleksibel hverdag, hvilket særligt gælder for familien. Badeværelset er rummeligt, og det separate toilet sikrer, at der altid er adgang, selv når badeværelset er optaget; og I det store bryggers finder I masser af opbevaringsplads samt plads til vaskemaskine og tørretumbler.Lejligheden er beliggende i den høje stueplan i et klassisk københavnerbyggeri fra 1917, hvor den lave placering i bygningen gør hjemmet let tilgængeligt for både den ældre og yngre køber. Bag ejendommens mure finder I en skøn og rummelig gård, der rummer både praktiske elementer i form af tørrestativer og mulighed for cykelparkering, alt imens de grønne arealer og bænkene inviterer til en rolig stund afskærmet fra storbyens lydbillede.Med en adresse på Hillerødgade 40 kommer I til at have nem adgang til alt det bedste, byen tilbyder. I skal ikke bevæge jer langt fra matriklen, før I støder ind i den første café, bar eller butik, der alle venter på at invitere jer inden for i deres velkuraterede univers. Hertil er der kort til både Nørrebro Metrostation samt en række grønne og rekreative områder, som tæller både Nørrebroparken og Assistens Kirkegården….