Beskrivelse
Utrolig charmerende villa på attraktiv villavej i Kastrup
På Hindholm Alle får man en skøn beliggenhed med alle hverdagens fornødenheder tæt på. Få minutter fra villaen ligger Løjtegårdsskolen, så børnene kan komme hurtigt og sikkert i skole, der er også børnehave og vuggestue få minutter fra villaen. Ved løjtegårdsskolen ligger Travbaneparken, der byder på en flot park og en god gåtur, samt mange sportsfaciliteter og Amager Hallen. På Løjtegårdsvej har man bussen, der kører til Tårnby Station, Fields eller Kastrup Metro Station, så man kan komme til indre by på under en halv time. Der er super gode indkøbsmuligheder i form af den nye 365, Lidl og Rema 1000.
Her får man en super charmerende og flot 1,5 plans villa med en stor tilbygning mod sydøst. Pæn flisebelagt indkørsel med carport og indgang til hyggelig lille terrasse bag carporten, hvor entreen til villaen også er at finde. Man bliver budt velkommen i husets store entre med skabsplads og trappeopgang til 1. sal. Fra entreen er der indgang til huset store stue, hvor der er god plads til sofaarrangement og den hyggelige brændeovn, gennem de franske dobbeltdøre får man spisestuen, hvor der er plads til et stort spisebord, endvidere igennem stuerne er der udgang til huset store udestue, som er bygget i 2004 i flot mørkt træ og stort glasparti. Her får man en fantastisk oase og en skøn ekstra stue til huset. Udestuen indeholder ovenlys vinduer og skydedøre ud til haven, hvor man kommer ud til en stor flisebelagt terrasse og haven. Stueplan har også et flot hvidt køkken i forbindelse med stuerne, fra køkkenet har man adgang til bryggerset med vaskefaciliteter og egen indgang, samt stueplans toilet i pæne hvide elementer og klinker.
1 salen byder på en god repos, med indgang til 2 gode soveværelser og et badeværelse. Det store værelse på 1. salen har tidligere været 2 værelser, så der er god mulighed for at få 3 soveværelser på 1. salen. Huset har en fantastisk have der ligger ret privat, bagerst i haven er der en skøn vestvendt terrasse. I haven har man også et godt skur til opbevaring af haveredskaber og diverse.
Skøn villa til familien der ønsker en villa med sjæl og charme på en attraktiv villavej….