Beskrivelse
Naturskøn beliggenhed, tæt på Christiansfeld
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/6 – klik på billede –
Med den dejligste landlige beliggenhed, omgivet af åbne vidder og grønne marker, kan vi nu præsentere jer for denne fine bolig på Hjerndrupvej 41.
Ejendommen der er beliggende på en dobbeltgrund med hele 1.633 m², fremstår med flotte røde tegltagsten og murstensfacade. Du modtages i en stor grusbelagt indkørsel der leder til en god garage/værksted med masser af plads – ideelt til køberen med den pladskrævende hobby. Derudover er der også en integreret garage i husets kælder.
Indvendigt fremstår huset i original stand, men særdeles velholdt. Der er derfor rig mulighed for enten at sætte sit eget præg, eller flytte direkte ind. Fordelingen af husets 144 m² boligareal er super god. I stueetagen findes husets leverum – entré, køkken og hele 3 stuer. På 1. salen er husets værelsesafdeling med 2 gode værelser og et badeværelse med badekar, samt et mindre disponibelt rum.
I den høje og tørre kælder findes flere disponible rum. Samt endnu et badeværelse – her med bruser og plads til vaskemaskine.
Ejendommen omkranses af en dejlig grøn have, primært anlagt med græs og med både syd og øst vendte terrasseområder hvor både sol og udsigt over åbne marker kan nydes.
Ejendommen er beliggende ca. 5 minutters kørsel fra Christiansfeld, der er en rigtig dejlig og hyggelig by med charmerende brostensbelagte gader. Byen er i særdeleshed kendt for sine velsmagende honningkager, den årlige vinfestival og for Brødremenigheden, som grundlagde byen i 1773. Her er bl.a. både pasningsmuligheder til de mindste, skole fra 0. -9. klasse og gode indkøbsmuligheder. I fritidscenteret Cuben er der mulighed for at dyrke Squash, fitness og håndbold mm. Fra byen er der ikke langt til det naturskønne og historiske Christinero, hvor der kan nydes gå- og løbeture. Endvidere her kort afstand til motorvejsafkørsel og da byen er beliggende midt imellem Kolding og Haderslev, er der heller ikke langt hertil….