Højdedraget 2, 8700 Horsens

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Charmerende etplansvilla med familievenlig beliggenhed

Her får I en planløsning, der henvender sig til parret og den lille familie, som ønsker at sætte sit eget præg. Udelivet får desuden lov at stortrives i den skønne have, og så har I let adgang til smuk natur og alle hverdagens fornødenheder.Højdedraget 2 markerer sig som en charmerende murstensvilla fra 1964, der råder over et både hyggeligt og virkelig velholdt udemiljø. Masser af skøn beplantning blomstrer omkring huset, således at de ydre omgivelser fremstår dejligt ugenerede. Haven er samtidig helt perfekt, hvis I drømmer om at etablere en køkkenhave eller et drivhus, hvor I kan høste friskdyrkede grøntsager til middagsbordet, mens terrassen fungerer som en sval oase i de lune måneder. Til ejendommen hører desuden en god og tør garage foruden en havestue og en carport fra 2004. Ydermere er der lavet ny vandstikledning i 2023, mens man i nyere tid har sørget for kloakseparering samt indlagt fjernvarme.Hjemmets 110 kvm er udformet med soveværelse og værelse, stor vinkelstue, der støder op til køkkenet, samt en dejlig udestue, et bryggers med vaskefaciliteter og et badeværelse. De originale indbyggede skabe går igen i entréen såvel som i begge værelser og bryggerset, og under gulvtæppet breder parketgulvet sig ud i boligen. Her får I ligeledes mulighed for at sætte jeres eget præg på indretningen, der med en kærlig hånd kan komme til at opfylde alle jeres behov og ønsker.Efter knap fem minutters cykeltur kan I lade tankerne vandre, mens I følger stierne rundt ved Nørrestrand, hvor fuglene flokkes og råvildt løber frit. Derudover har I mindre end ti minutters gang til Forum Horsens, som byder på svømme- og sportshal samt fodboldklub. Området folder sig ligeledes ud med pasningstilbud i gåafstand, og så har I kun omtrent 500 meter til nærmeste skole. Horsens indbydende byliv venter tillige i kort afstand fra hoveddøren, for det tager kun otte minutter på cykel at nå frem til de mange caféer, forretninger og indkøb….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Højdedraget 2 , 8700 Horsens1.195.000 kr.8.371 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.885 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 110 ㎡Grund: 657 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1964