Beskrivelse
CHARMERENDE VILLA MED GENNEMGRIBENDE ISTANDSÆTTELSER
EJENDOMMEN: Året var 1929, da de sidste sten blev lagt og ejendommen endelig stod færdig. Ejendommen er en klassisk charmør i mursten og med halvvalmet tag, dannebrogsvinduer og gesimser til en forskel. Bag hækken gemmer den grønne have sig som en oase i den friske luft, hvor krydderurter og jordbær blomstrer i højbedene, og hvor fliseterrasserne mere end bare antyder, at livet er skønt også udenfor, når grillen kører på fuldt blus og venner og familie har meldt sin ankomst. I har selvfølgelig også indkørsel og carport til familiens foretrukne køretøj. INDRETNINGEN: Det hyggelige hus har den elegante charme intakt, men dog i en opdateret udgave, for under en stor renovering i 2011 blev alle indvendige faciliteter opdateret. Derfor fremstår huset så godt som indflytningsklart med et rart indre holdt i varme nuancer, som på førstesalen får karakter af de fritlagte hanebåndsspær. Planløsningen præsenterer sig i stueplan med entré, bryggers, køkken, stue, soveværelse og badeværelse, mens førstesalens repos giver adgang til endnu to hyggelige værelser. Det naturlige lys strømmer ind i alle rum, og om I vil lave mad i køkkenet, vasketøj i bryggerset eller tage et afslappende bad i badeværelsets separate bruseniche står det ganske tydeligt, at huset imødekommer en moderne livsstil, hvor plads ikke bliver en mangelvare. OMRÅDET: Når I er godt mættet af Sønderborgs kulturliv, skal I bare sidde bag rattet i et kvarter, før I rammer Ullerup og Højholt 9. Mens I drejer ned ad Avnbølvej og videre ind på Højholt, passerer I med garanti nogle af de lokale beboere, som I måske stopper op for at få en lille sludder med, for lokalsamfundet lever i bedste velgående i Ullerup. I hverdagen kommer rutinerne til at køre på skinner, for det tager under 10 minutter at hjule til Blans, Eckersberg Skole og -Børneunivers, og Min Købmand står for gode tilbud, som kan inspirere til aftensmaden. Der er derudover skov, strand og vand til de skønne weekendture med hele familien indenfor ganske kort afstand….