Beskrivelse
Murermestervilla med masser af potentiale på skøn beliggenhed
Velkommen til Højstrupvej 115. Her får du en charmerende murermestervilla med autentiske detaljer, masser af plads og mulighed for at skabe dit eget drømmehjem. Beliggenheden er særdeles attraktiv, og boligen byder på både hyggelige opholdsrum og skønne udearealer. Vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor.INDRETNING: Boligen byder på entré, stor stue i grundplan samt separat køkken med mulighed for at åbne op eller flytte køkkenet efter egne ønsker. Flere steder gemmer der sig flotte plankegulve under tæpperne, som understreger husets klassiske charme og atmosfære. Derudover får du en stor udestue, som skaber en dejlig forbindelse mellem bolig og have. På 1. salen findes 3 gode værelser og en større repos. Her vil der være plads nok til at etablere et badeværelse. Kælderen rummer fire disponible rum med mange anvendelsesmuligheder. Udenfor venter både en hyggelig forhave og en skøn vestvendt baghave, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes i rolige omgivelser.EJENDOM: Ejendommen er en klassisk murermestervilla fra 1928 opført i røde mursten med rødt tegltag og termovinduer. Boligen rummer 123 m² bolig samt 67 m² kælder og er beliggende på en stor grund på 692 m². Her får du et solidt og velbygget hus med autentisk charme, masser af potentiale og en fabelagtig beliggenhed, hvor du har mulighed for at sætte dit helt eget præg på boligen.OMRÅDE: Du er centralt beliggende midt i Brønshøj tæt på indkøb, fitness, offentlig transport og skole. Ydermere let adgang til gå eller løbeture omkring de rekreative områder langs Utterslev Mose, Kagsmosen, Brønshøj Parken eller Degnemosen. I området bor der en fin blanding af børnefamilier og ældre, hvor et godt naboskab er en fællesnævner.SKOLEDISTRIKT: Husum Skoles grundværdi er indbyrdes respekt for hinanden, og er i 2017 tilmeldt UNICEFs projekt om rettighedsskole, hvor eleverne lærer at have respekt for hinandens udgangspunkt og følelser. Skolen har en meget klar og tydelig anti-mobbepolitik, der er med til fortsat at sikre elevernes udvikling og gode trivsel.Ring på 3889 1444 og bestil allerede en fremvisning i dag.


