Beskrivelse
Idyllisk beliggende landejendom med 3,3 hektar jord og rundbuehal på 160 m2
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/6 – klik på billede –
Med denne landejendom er de moderne løsninger, den flotte stand og den gode rumfordeling bare toppen af isbjerget. Under overfladen kan ejendommen byde på gode udhuse, mens det måske særligt er det tilhørende jordstykke, som vil tiltrække jeres opmærksomhed. Her får I nemlig et herligt jordtilliggende på rundt regnet 3,3 hektar
Ejendommens historie strækker sig tilbage til slutningen af 1800-tallet, og selvom stedet er rigt på atmosfære, er det alligevel en velfungerende og ganske moderne familiebolig, der venter jer. Det charmerende stuehus er løbende vedligeholdt og smukt renoveret fra 1985 og frem. Så her er der intet til hinder for at pakke flyttekasserne ud, så snart jeres navne er sat på postkassen.
Foruden selve stuehuset tæller ejendommen en lade på 64 m2, der anvendes til garage med et rigtigt godt værksted, en rundbuehal på 160 m2 samt udhus. Laden opvarmes med kalorifer varmeventilator, mens det moderne træpillefyr fra 2019 er installeret i fyrrummet i kælderen. Til gør-det-selv, hobby eller andre fritidsprojekter er de mange ekstra kvadratmeter kort sagt både anvendelige og kærkomne også hvis man ønsker dyrehold.
Inden døre fordeler boligens 170 m2 sig i 3 plan, og planløsningen sikrer en naturlig opdeling mellem de respektive afdelinger. Stueplanet byder på gode, åbne opholdsområder, samt to værelser, hvoraf det ene med walk in closet. Første salen er indrettet til mere private stunder, hvor den møblérbare repos giver adgang til tre værelser.
Den hyggelige indretning giver rig mulighed for samvær på tværs af afdelingerne, og det store indbydende køkkenalrum har desuden plads til både spisebord og sofaarrangement. Fra køkkenalrum er der adgang til hjemmets stue med smuk udsigt til de åbne marker. Endelig får I et pænt, indbydende badeværelse med gulvvarme en ganske stor entré samt praktisk bryggers.
Store plænearealer, et sydvestvendt terrassemiljø og egen skov yder sit til at gøre uderummene skønne. Ja, nærmest eventyrlige. I får med andre ord en have, der er farverig og spændende, men som ikke lægger beslag på alle jeres ledige stunder. Her er rigeligt at opleve i både børne- og voksenhøjde.
Ydermere er beliggenheden ikke alene naturskøn, men også aldeles fremkommelig. Kun 10 minutter skiller jer fra Østervrå, hvor I finder alle de ting, I har brug for til daglig. Flere supermarkeder giver rigtig gode indkøbsmuligheder, og institutionerne holder de yngste dækket fra børnehave til folkeskolens afgangseksamen. Byens aktive foreningsliv har idrætscenteret som primus motor, og her er mulighed for at dyrke både svømning, halsport og udendørs idrætsgrene.
Nysgerrig? Så tøv ikke med at kontakte os for en fremvisning….