Holbergsvej 8, 7500 Holstebro

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Renoveringsmodent rækkehus med sydvendt have – central adresse

Lad det være sagt med det samme: Dette rækkehus på Holbergsvej 8 i Holstebro trænger til en større renovering for at blive indflytningsklart – men mulighederne er mange, og adressen er særdeles attraktiv!Her er tale om en bolig på 111 kvadratmeter, der er fordelt på stueplan og første sal. Hertil er der yderligere plads at hente i ejendommens kælder, som er på 69 kvadratmeter. Kælderen har vaskerum, toilet og tre disponible rum, og som et plus har etagen direkte udgang til den tilhørende baghave.Ejendommen er fra 1943, og den er opført i røde mursten med hvide vinduesrammer og mørkt sadeltag, der har kvist. Husets to ydervægge er blevet fuget, og det skal også nævnes, at der er udskiftet vinduer.Selve boligen er som nævnt renoveringsmoden, og her er fint potentiale for at skabe et både hyggeligt og moderne hjem eller alternativt etablere to lejemål.Den nuværende planløsning er klassisk med opholdsrum i stueplan og soveafdeling på førstesalen. Sidstnævnte indeholder tre værelser samt et badeværelse og en repos, der har indbygget skab.I stueplan finder du et lille ekstraværelse samt en dagligstue, en spisestue og et elementkøkken. Køkkenet og spisestuen ligger side om side, så her kan eventuelt åbnes op mellem rummene. Mange vil nok også se idéen i at lave en udgang til haven fra denne del af boligen.Den grønne have har græsplæne og frodige buske, og hele udemiljøet vender optimalt mod syd. Det er således oplagt at anlægge en dejlig terrasse, hvor frokosten kan nydes under åben himmel. Udover haven inkluderer matriklen tillige en carport.Rækkehuset ligger centralt placeret i byen – tæt på banegården, VIA og flere gode handlemuligheder. Såvel Netto som Bilka nås inden for fem minutters kørsel, og du kan spadsere til gågaden på cirka 15 minutter….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Holbergsvej 8 , 7500 Holstebro995.000 kr.7.316 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.518 kr/mdrRækkehusEnergimærke: EStørrelse: 111 ㎡Grund: 257 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1943