Beskrivelse
Klassisk elegance med karnap og altan på Amagerbro
På Holmbladsgade 11, 4. tv. venter en charmerende ejerlejlighed, hvor originale detaljer møder moderne komfort. De 77 m² byder på to stuer en suite, et soveværelse med altanudgang, et moderne køkken og et fint badeværelse. En indbydende treværelses bolig med en dejlig beliggenhed på Amagerbro.Stukken tilfører hjemmet klassisk elegance, mens spisestuens karnap giver rummet karakter og et fint lysindfald. Her er en smuk ramme om middage med venner og familie, og forbindelsen til den tilstødende stue skaber et sammenhængende opholdsmiljø med plads til både selskab og afslapning.Køkkenets moderne udtryk supplerer lejlighedens oprindelige charme. Fra soveværelset træder I ud på den hyggelige altan, der vender mod baggården og inviterer til kaffe og stille stunder under åben himmel.Her får I et hjem med personlighed, fine detaljer og en planløsning, der gør det let at finde sig til rette.


