Beskrivelse
Indflytningsklar 1-plans andelsbolig med sydvestvendt terrasse på roligt og lukket vænge i Trige
Velkommen til Holmkærvej 135!
Er du/I på udkig efter en attraktiv andelsbolig centralt beliggende i Trige med kort gå- og cykelafstand til alle byens herligheder og samtidig i rolige omgivelser.
Andelsboligforeningen er opført i 2003 og består af 24 boliger fordelt på et lukket vænge med det gode naboskab i højsædet. Foreningen er velfungerende og har en solid opsparing til fremtidig vedligeholdelse.
Selve boligen er på 109 kvm. og fremstår indbydende med lyse opholdsrum, en god planløsning og gulvvarme. Den store stue har både plads til spisebord og sofagruppe, har udgang til sydvestvendt terrasse, og ligger i forbindelse med køkkenet som har masser af bordplads, skabe og skuffer. Boligens to soveværelser er lyse og med indbygget skabe. Badeværelset er i et lyst design med separat bruseniche og i bryggerset finder I plads til vaskefaciliteter og opbevaring.
I Trige finder man gode indkøbsmuligheder, daginstitutioner, skole, bibliotek, fodboldbane, samt fritidsaktiviteter og fitnesscenter mv. Til flere af faciliteterne er her praktiske stisystemer. Endvidere er der kun 2 minutters gang til bybussen der kører flere gange i timen.
Lyder dette interessant, så kontakt os på tlf. 86 10 73 99 og hør mere!…