Horserødvej 11 1, 2100 København Ø

2100 horserodvej 11 1 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

2-plans villalejlighed med tagterrasse og sø-udsigt

Åbent hus med tilmeldingskrav 26/11 – klik på billede –

Her udbydes en unik bolig med den absolut bedste beliggenhed midt i kvarteret ved Emdrup Sø, på en rolig og stille, børnevenlig villavej. Lejligheden har yderst optimal planløsning med køkkenalrum, mange værelser, 2 toiletter, altan samt stor tagterrasse med udsigt til Emdrup Sø. Huset består af blot to lejligheder og er en arkitektonisk meget imponerende herskabsvilla. Denne lejlighed er på hele 169 m2 bolig + tagterrasse + andel af tør og højloftet kælder. Huset fremstår charmerende med flot pudset facade, rødt tegltag, smedejernslåger og huset ligger tilbagetrukket på grunden, omkranset af den flotte have.

Du bydes velkommen i den store hall, hvorfra man har adgang til lejlighederne. Du har vinduer mod alle verdenshjørner, så du er hele dagen sikret et fantastisk lysindfald. Lejligheden har virkelig meget sjæl med paneler, flotte lofter og gulve og desuden er der renoveret meget el samt sat filt/tapet på væggene stort set overalt. Samlepunktet i hverdagen er det lækre, åbne køkken, som er holdt i hvidt og træ – og så er her endda gulvvarme i køkkenet. En suite hertil er både stor spisestue såvel som sofastue, naturligvis med brændeovn. På 1. sal er også 2 gode værelser samt gæstetoilet, hvilket er særdeles praktisk, hvis man er en større børnefamilie. Når du vil slappe af, eller nyde maden udendørs, trækker den store tagterrasse i dig – her kan du nyde den friske luft og flotte søudsigt. Derudover har du endnu en god altan ud for spisestuen, hvor der er sol hele dagen. Indendørs igen bevæger vi os ovenpå til den lækre tagetage, som virkelig har meget sjæl med fritlagte hanebåndsbjælker og flotte Velux vinduer med kig til himlen. Her er 2 gode værelser såvel som et luksusbadeværelse med gulvvarme og stort badekar.

I kælderen er virkelig god plads og fælles brugsret til vaskekælder/bryggers, stort kælderrum (oprindelig gildesal), pulterrum og vinkælder – vinene er dog ikke fælles 🙂
I den store hall og ved indgangspartiet er der rigtig god plads til garderobe, cykler, klapvogn eller andet som du ikke ønsker skal stå udendørs. Udenfor har du fælles brugsret til den store vinkelformede forhave, som har en dejlig størrelse og med hyggekroge og plads til leg. Fælles brugsret til indkørsel, garage (bruges til fælles opbevaring) og carport med cykelparkering og plads til brænde.

Beliggenheden er helt i top med Emdrup Sø lige om hjørnet og med kort afstand til skoler, institutioner, indkøb, Utterslev Mose, bus, S-tog samt Metro på hjørnet af Fælledparken ved Vibenshus Runddel. Østerbro, Hellerup, Søborg samt Gentofte er blot en kort cykeltur væk. Alt i alt et meget attraktivt kvarter, tæt på byen og med et godt naboskab, og et sted folk typisk bor i mange år. Boligen er attraktiv ud over det sædvanlige grundet den gode planløsning, mange værelser, flotte stand, altaner, udsigt, haven og den skønne atmosfære….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Horserødvej 11 1, 2100 København Ø7.795.000 kr.46.124 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.895 kr/mdrVillalejlighedEnergimærke: DStørrelse: 169 ㎡Grund: 897 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1925

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x