Hovedgaden 34, 7620 Lemvig

7620 hovedgaden 34 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

Klassisk murermestervilla – god pris, stor grund

Åbent hus med tilmeldingskrav 6/8 – klik på billede –

Hvordan kan man blive ejer af en nydelig murermestervilla for en halv million? Svaret finder I her i Nissum, hvor vi udbyder denne ejendom, der byder på masser af den afdæmpede, attraktive charme, som murermesterstilen er garant for. Føj dertil et betragteligt antal etagemeter og ikke mindst en stor grund, der grænser direkte op til åbne marker.

Det flotte, halvvalmede tag er murermestervillaens adelsmærke, og med rødt murværk og en vejvendte zinkkvist er udtrykket på én gang opdateret og præcis så klassisk, som man håber på med en ejendom fra 1931. Taget og kvisten samt træ/alu vinduerne er altsammen af nyere dato. Desuden skråner grunden let, og underetagen ligger dermed parterre og bliver ekstra anvendelig. Her er endda egen indgang, så ønsker I en højere udnyttelse af underetagen, står mulighederne på vid gab.

123 m² bolig plus fuld kælder giver tilsammen 214 etagemeter, og pladsen er med andre ord rigtig gavmild. Nederst byder kælderen på mange disponible rum, og at eksempelvis vaskerummet dertil er placeret hernede, frigiver pladsen ovenpå til de egentlige leverum. Dermed stiger boligens udnyttelsesgrad ganske kraftigt.

Stueplan tæller et enkelt værelse, men ellers står den midterste etage i opholdsrummenes tegn. I får således stue i åben forbindelse med et stort køkken-alrum, der er af nyere dato og derfor fremstår ekstra indbydende. Det er i øvrigt også her, I finder brændeovnen, der giver et fornuftigt supplement til fjernvarmen. Ved entréen ligger også boligens badeværelse, mens en egentlig værelsesafdeling findes på første sal, hvor den møblérbare repos giver adgang til tre værelser.

Med to matrikler får I også god plads udenfor, hvor en hævet træterrasse flugter med det høje stueplan. Der er ligeledes fin plads til parkering bag huset, mens selve haven er nydelig og levende. De store rododendron er forsommerens farverige tilløbsstykke, mens randbedene og de høje, flotte træer er godt for jeres lokale fugleliv.

Men det sammenhængende byområde er andet og mere end dyreliv og vestjysk natur. Uddannelsesstederne og de stærke lokale kræfter holder gang i byen, der også tæller pizzeria, hal og hyggelige kulturhuse. Kører I til Lemvig, er turen hurtigt klaret, ligesom Klosterheden og stranden føjer lidt ekstra til herlighedsværdien.

Hvis I ønsker en fremvisning, så kontakt EDC Lemvig på telefon 96 63 40 00….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hovedgaden 34 , 7620 Lemvig395.000 kr.2.532 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.212 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: DStørrelse: 123 ㎡Grund: 762 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1931Sidste tilstandrapport er fra: 2021-08-23 check den her

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x