Beskrivelse
Velholdt fritidshus på stor naturskøn grund
Velholdt fritidshus, beliggende på hele 13.840 pragtfulde m2 i det naturskønne område Fjand, omgivet af både hav, fjord, hede og skov. Uspoleret smuk vestjysk natur og særdeles rig på dyreliv.
Huset er opført i 2008, her i sten med hvide plast vinduer samt stråtag – dertil en carport. Huset fremstår lyst og venlig. Indrettet med entré/bryggers – køkken, her med gulvvarme, i åben forbindelse med alrum – videre adgang til stue, her med loft til kip, synlige bjælker og med store vinduespartier ud til den skønne natur, og mulighed for at varme sig ved brændeovnen. Fordelingsgang til 3 gode værelser, hvoraf det ene værelse har adgang til østvendt terrasse, hvor morgensolen kan nydes – to badeværelser, her begge med gulvvarme og bruseniche, hvoraf det største badeværelse også byder på spabad.
På husets 2 terrasser kan man sidde ugeneret og nyde naturens gang, samt de dyr der passerer grunden. Her er masser af fugle, og dertil krydser en hare eller et rådyr også grunden i ny og næ.
Huset fremstår særdeles imødekommende og er velegnet både til udlejning og til eget brug.
En unik mulighed for at opnå mange gode naturskønne m2….