Islands Brygge 13 4-th, 2300 København S

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

4-VÆR. HERSKABSLEJLIIGHED MED KLASSISKE DETALJER OG FANTASTISK UDSIGT

Velkommen til en fantastisk herskabslejlighed lige ud til det skønne område omkring Islands Brygge. En fireværelses lejlighed på 127 BBR kvm. der byder på herskabelige detaljer, hvilket I eksempelvis ser inde i de to lyse stuer ensuite, der både prydes af flotte stuklofter, smukke plankegulve, brede vinduespartier, der udover at sikre rummet et fantastisk lysindfald også giver jer en utrolig 180-graders udsigt over byens tårne og havneløbet på Islands Brygge.~Er I det kræsne par, så vil I uden tvivl synes godt om dette sjældent udbudte københavnerhjem.Det behagelige lysindfald og den gode loftshøjde pryder hele boligen som en rød tråd, og de to sammenhængende stuer praler af imponerende stukloft med mange fine detaljer, samt en betagende udsigt over havneløbet såvel som Københavns mange tårne. Herfra vil I også kunne betragte Tivolis fyrværkeri farvelægge himlen. Lejlighedens store soveværelse ligger mod den stille og rolige gård, så nattesøvnen kan nydes uforstyrret, og her får I god plads til både seng og skabsopbevaring. Der er herfra udgang til den store sydvendte altan, som ligeledes ligger mod gården og hvorpå solen skinner fra formiddag til aften i sommerhalvåret. Badeværelset har en rigtig god størrelse med badekar, gulvvarme samt separate vinduer som sikrer et godt indeklima efter et varmt bad. Køkkenet er også at finde mod gården og fremstår lyst og velholdt, med plads til en lille spisekrog og herfra er der også direkte udgang til den store altan. Slutteligt findes det sidste værelse i forlængelse af køkkenet og har en god størrelse om så det skal benyttes som børne-, gæsteværelse eller kontor. Ejendommen er opført i 1907 og er placeret i en solid og stor ejerforening, der tager hånd om tingene, og som byder på gode fællesfaciliteter såsom f.eks. et stort gårdmiljø der inviterer til at nyde en kop kaffe eller en god bog på bordebænkesættene, mens børnene leger på legepladsen. Trænger I dog til lidt mere privatliv, kan I trække på jeres store møblérbare og solrige altan. I er landet på én af Københavns mest eftertragtede adresser – midt i Islands Brygges skønne område, der hverken skuffer på butiksliv, cafémiljø eller grønne områder. Med denne placering ligger I i første parket til det velbesøgte havnebad, ligesom at I også har både legeplads, basketballbane og store grønne plæner inden for meget kort afstand. Dette betyder, at I nemt kan tage hinanden i hånden og tage en skøn aftentur ved vandet, og måske endda hoppe forbi nogle af de mange caféer og restauranter, der befinder sig i nærområdet. Er dette udvalg dog ikke nok, kan I glæde jer over at ligge utrolig tæt på indre bys diversitetsfyldte butiksliv, som I nemt kan komme til på gåben, cykel eller via metro og bus, der ligger lige om hjørnet.Velkommen til!HAR DU EN BOLIG, DER SKAL SÆLGES? SÅ RING STRAKS TIL NYBOLIG PÅ TELEFON 2365 9969 ELLER MAIL HERTIL: NCS@NYBOLIG.DK…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Islands Brygge 13 4-th, 2300 København S7.495.000 kr.59.016 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.640 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 127 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1907