Beskrivelse
Attraktivt beliggende villa med kort afstand til bylivet og alle hverdagens fornødenheder.
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/3 – klik på billede –
Villaen fremstår i god og meget velholdt stand med et veludnyttet boligareal på 131 m².
Boligen er opført i 1981 og fremstår med røde mursten, eternittag samt nyere plastvinduer. Til boligen hører 43 m² god muret garage med eternittag og el-port, 23 m² dejlig isoleret udestue samt en overdækning, en overdækket terrasse og et drivhus.
Der er installeret varmepumpe, og dette suppleret med solcelleanlæg giver billig opvarmning i boligen. Derfor får boligen også energimærke B.
Du bliver budt indenfor i entré med klinkegulv. Herfra kommer du ind i spisekøkken med laminatgulv samt pænt velholdt inventar. På modsatte side finder du et badeværelse der fremstår originalt med fliser på gulv og væg samt både bruseniche og badekar. Desuden er der fra entré også indgang til villaens sektionsopdelte spise- og opholdsstue med laminatgulv, og herfra er der videre udgang til en dejlig og hyggelig udestue, hvor de lange sommeraftener kan nydes. I forbindelse med spiseafdelingen er der adgang til 2 børneværelser af god størrelse. I den anden ende af huset er der indgang til soveværelse, hvorfra der er direkte indgang til badeværelset. Fra køkkenet kan du komme ud i bryggers/bagindgang der fremstår originalt med klinkegulv, installation til vaskefaciliteter og god skabsplads.
Til boligen hører 697 m² nemt og overskueligt grundstykke udlagt i græsplæne.
I Toftlund har du alle hverdagens fornødenheder, alt hvad du skal bruge i hverdagen. To
gode skoler og tre børnehaver rummer byen, og så er der et godt udvalg af
indkøbsmuligheder. Sports- og fritidsaktiviteter er der også et godt udvalg af – heriblandt en
rideskole og en spejderklub. Byen har rigtig gode stisystemer, som gør det sikkert for selv
de yngste, at komme omkring til fods eller på cykel. Desuden kan man nå til Rømø inden
for ca. 40 minutter….