Beskrivelse
Med udsigt til Jafdalsøerne i Vejers
I eftertragtet og ugeneret område med udsigt til Jafdalsøerne ligger dette flotte træsommerhus – alene et stenkast fra Vejers Klitplantage samt i gå-afstand til både byen og vandet.
Huset er oprindeligt opført i 2002, og er siden opførelsen passet, plejet og vedligeholdt, således at det i dag fremstår i en flot indflytningsklar stand.
Beliggende på en nem vedligeholdelsesvenlig naturgrund på 2163 m2 – grunden er beliggende i roligt område på blind sommerhusvej.
Selve huset er bygget af Liltarp-Huse, er opført i træ med cementsten på taget og har et samlet boligareal på i alt 112 m2. Derudover store og delvis overdækkede terrasser samt god og fritliggende garage på 36 m2.
BEMÆRK – huset udlejes ikke og har udelukkende været brugt af nuværende ejer og dennes familie.
Indeholder bl.a.:
Rummelig entré. Depotrum. Toilet med vaskemaskine og tørretumbler. Badeværelse med bruseniche, spabad samt stor sauna. 3 gode og rummelige værelser. Køkken med gode hårde hvidevarer i åben forbindelse til stuen. Opholdsstue og alrum med spiseplads med brændeovn og luft til luft varmepumpe samt udgang til delvis overdækket terrasse.
Ring og bestil en fremvisning hos EDC Blåvand på tlf. 7527 8822….