Beskrivelse
Velindrettet fritidshus med panoramaudsigt
Velkommen til Julivej 8 – et smukt og velindrettet fritidshus med en skøn beliggenhed i Nørlev og med en enestående panoramaudsigt over havet.
Huset byder på 89 m 2 og er placeret på en 1.250 m 2 stor klitgrund. Indretningen er både praktisk og indbydende med et lyst og åbent køkken-alrum, hvorfra der er forbindelse til opholdsstuen. Herfra fører to trin op til stuen med sofakrog og den fantastiske udsigt over havet. Mellem de to opholdsafdelinger finder du en hyggelig brændeovn, der skaber både varme og stemning på kølige aftener.
Boligen rummer tre soveværelser, samt to ekstra sovepladser på hemsen. Derudover rummer huset et gæstetoilet, samt et rummeligt badeværelse med spa og sauna.
Grunden er en naturlig klitgrund, omkranset af hybenroser og havtorn, der giver læ og privatliv. Det store udendørsareal foran huset egner sig ideelt til boldspil og leg, og de mange terrasser med gode lækroge gør det muligt at nyde udelivet næsten hele året.
Beliggenheden hører til blandt de absolut bedste i Nørlev Strand. Den korte afstand til stranden indbyder til både badeture og lange gåture langs vandet, og solnedgangen kan nydes direkte fra klitten foran huset. Bag området ligger indlandsklitterne, som giver mulighed for naturskønne vandreture. For dem, der ønsker lidt mere aktivitet, ligger Skallerup Seaside Resort kun en kort køretur væk med pool og oplevelser for både børn og voksne.
Huset udlejes gennem Feriepartner Lønstrup og havde i 2024 en lejeindtægt på kr. 210.095 ekskl. forbrug og serviceydelser.


