Beskrivelse
Landsbyhus i Kolby Kås med muligheder.
Landsbyhus i Kolby Kås med muligheder. Huset ligger forholdsvis højt hvilket giver et fint kig til havet mod vest og de smukke solnedgange; Desuden er der kun 500 m til stranden.
Fra Kolby Kaas er der ca. 6 km til øens hovedby, Tranebjerg hvor man bl.a. finder skole, fritidsaktiviteter indkøb, rådhus og sundheds- og akuthus. Fra Samsø går der færger til både Sjælland og Jyllan, bl.a. direkte til Aarhus C.
Dele af huset har været under renovering og mangler den sidste færdiggørelse. Så har du en drøm om et hjem hvor du kan udfolde dine idéer og
gøre det til dit eget, er der de perfekte rammer her.
I stueplan er et stort køkken/alrum hvor gulvvarme er forberedt. Køkkenet er fra Ikea og monteret i 2021. Derudover er der bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler, baggang med terrazzogulv samt et fint badeværelse hvor der også er mulighed for at etablere gulvvarme. 1. salen er i dag ét stort rum, her vil man kunne etablere nogle fine værelser med fantastisk udsyn til havet og haven.
Der er masser af brugbar udhusplads hvilket giver opbevaringsmuligheder og plads til værksted eller hobbyrum. Den store have strækker sig imod syd og her er fin bålplads, stor hønsegård og flere forskellige højbede. Det ligger fredeligt med marker og skov i baggrunden. På grunden er der desuden et anneks fra 2021 (ikke registeret på BBR).
Kolby Kås er øens sydligste by, og til sæsonen plejer borgerforeningen at opsætte badebro nord for havnen, til stor gavn for byens beboere.
Husene på Samsø kan iht. Kommuneplanen frit anvendes til helårs- eller fritidsbrug. Derudover er der et væld af muligheder på øen, med b.la. velrenommeret 18-hullers golfbane ud til Samsø Bælt, verdens største labyrint, et rigt foreningsliv, afvekslende natur og mange forskellige kulturelle oplevelser i løbet af året….