Karlasvej 1B, 4500 Nykøbing Sj

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velkommen til Odsherred…

Fantastisk lækkert fritidshus – rendyrket sommerhus-idyl på en helt fantastisk naturgrund nær vandet….

Vi glæder os til at byde velkommen på Karlasvej 1B. Måske du synes at du har set huset før? Det er meget muligt da sommerhuset har været i boligmagasiner og vi forstår godt hvorfor….huset er nemlig en skøn perle i den “helt rigtige stil”. Her kommer man tilbage til den rene sommerhus-nostalgi allerede når man triller næsten ned for enden af den lille lukkede Karlasvej til indkørslen til ejendommen. Man mærker tydeligt, at skulderne sænker sig og man kan nyde freden og roen her i smukke Odsherred.

Grunden er idérigt anlagt med masser af små kroge, gamle træer og minimalt af havearbejde. Her er plads til leg, bålhygge og man finder altid en sol- eller skyggekrog på den 1.772 kvm. solrige grund. Huset ligger godt på grunden og man er helt privat når man bevæger sig rundt inden- og udenfor huset. Huset er opført i 1962, men er siden 2014-21 blevet totalt ombygget og moderniseret og fremstår i meget flot stand i den klassiske stil med sortmalet facade og hvide vinduer. Huset har højt til loftet, flotte plankegulve samt hvide vægge og lofter – alle detaljer der giver en god stemning og som er udført med respekt for det oprindelige sommerhus-liv. Det andet hus – annekset, blev arkitekttegnet og fuldstændigt ombygget i 2017 og fremstår i samme flotte stil. Huset opvarmes ved moderne varmepumpe fra 2017 suppleret med Morsø brændeovn fra 2015.

Vi byder velkommen til huset via den fede store træterrasse til husets “hjerte” – den meget hyggelige stue med brændeovn, dejligt lysindfald, rigtig meget plads til at underholde gæster og i åben forbindelse med køkkenet, hvor familien kan samles om madlavning. Herudover byder huset på 2 gode værelser samt et super lækkert badeværelse fra 2021 med kvalitetsbevidst materialevalg – terrazzofliser med gulvvarme, vintage vaskearrangement og messing armaturer. Fra stue og køkken er der direkte udgang til den hyggelige træterrasse. Her er et fantastisk miljø og man kan sætte tjek ved flere ønsker for mange familier. Her er den store terrasse, perfekt til udekøkkenet og godt forbundet af den store terrasse finder vi det utrolig lækre anneks. Det er en hel gæstebolig for sig selv. Her er en fin entré med vaskesøjle og varmtvandsbeholder gemt bag flotte skabslåger. Virkelig lækkert badeværelse med både muret bruseniche og badekar, gulvvarme og igen et stilsikkert materialevalg af marrokanske fliser og vintage vaskearrangement, samt lækre vandhaner og armaturer i messing. Herudover er der fint udhus. Alt her er indrettet med god smag og lækre materialevalg – huset skal opleves!

Vi er ved Lumsås Sydstrand midt på naturrige Odsherred. Området er helt sikkert blandt de mest populære for her er fred og ro og kun 5 min. gåtur af hyggelige stier til Sejerøbugtens lækre hvide sandstrande. Netop strandene i Lumsås benyttes oftest kun af lokale og sommerhusbeboere fordi her ingen store p-pladser er ved stranden. Naturoplevelserne samt det rige dyreliv venter lige udenfor vinduerne. Odsherred er et mekka for naturoplevelser, gårdbutikker, gode råvare, spiseoplevelser og selvfølgelig det helt unikke landskab med de smukkeste udsigtsposter….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Karlasvej 1B , 4500 Nykøbing Sj3.995.000 kr.51.087 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.607 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 98 ㎡Grund: 1772 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1962