Kastrupvej 17, 8544 Mørke

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Naturskøn beliggenhed med muligheder

Åbent hus med tilmeldingskrav 28/10 – klik på billede –

På naturskønne Djursland finder du denne charmerende landejendom, Kastrupgård. Her har I mulighed for at sætte jeres eget præg, hvor kun fantasien sætter grænser.

Ejendommen er beliggende i den naturskønne landsby, Kastrup. Området er præget af den flotte natur med skov og åbne marker. Fra landsbyen er der kort kørselsafstand til både Auning, Mørke og Hornslet. Har man mindre børn, så er man tilknyttet Ådalens Skole i Skørring, hvor der ligeledes er børnehus. Fra Kastrup går der skolebus til Ådalens Skole.

Stuehuset er oprindeligt opført i 1864 og har gennem tiden oplevet flere moderniseringer. Her kan bl.a. nævnes tag fra 2007. Stuehuset byder på hele 241 boligkvadratmeter fordelt på to plan. Herudover er der en mindre kælder.

Stueplan byder på to gode entréer. Fra den ene entré er adgang til det store bryggers med plads til vaskefacilieter samt nedgang til kælderen. Fra selvsamme entré er der adgang til det store køkken/alrum. Køkken/alrummet er adskilt fra den store stue via en halvmur. I husets store stue er etableret en brændeovn til de kølige dage samt udgang til den hyggelige terrasse med udsigt til haven. I stueplan er der endvidere et stort værelse, et mindre værelse samt et stort badeværelse med gulvvarme. Det store værelse kan også anvendes til stue.
I sælgers ejertid er husets 1. sal inddraget til beboelseskvadratmeter. Her mangler den sidste færdiggørelse, så der er rig mulighed for at sætte sit eget præg. Etagen er indrettet med stor repos, som kan anvendes til stue, samt to store gavlværelser.

Til ejendommen hører to staldbygninger på henholdsvis 300 kvadratmeter og 250 kvadratmeter. Herudover er der en lade på 480 kvadratmeter.
Hvis man er på udkig efter plads til hestehold, så er den ene staldbygning indrettet med flere hestebokse. Derudover er der anlagt ridebane på ejendommen.

Ejendommen opvarmes via træpillefyr.
Der er på ejendommen indlagt fibernet, så selvom vi befinder os i den skønne natur er der sikret god net forbindelse.

Alt i alt en ejendom, som er perfekt for de hesteinteresserede, dem der ønsker at drive liberalt erhverv eller til dem der blot ønsker naturen helt tæt ind på livet.

Lyder dette som noget for dig? Så kontakt EDC i Rønde på tlf. 86 37 19 44 allerede i dag for fremvisning af denne skønne ejendom….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kastrupvej 17 , 8544 Mørke1.998.000 kr.8.653 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.774 kr/mdrLandejendomEnergimærke: FStørrelse: 241 ㎡Grund: 9616 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1864