Beskrivelse
Velbygget årgang 1970 villa med masser af plads og charmerende retrodetaljer
Huset:Flot muret pejs, smukke retroklinker på badeværelset og store vinduespartier fra gulv til loft er blot nogle af de originale detaljer som ses, når man træder indenfor i denne fine bolig. Og det sammen med gedigne rammer som blødstrøgne murstensfacader og tegltag samt løbende moderniseringer – f.eks. et pænt opdateret køkken. I alt 183 m2 med klassisk indretning for husets alder med bl.a. store stuer og værelsesfløj. Desuden 65 m2 god kælder med bl.a. stort hobbyrum, hvor der er hyggelig brændeovn. Beliggende i et fredeligt og børnevenligt parcelhuskvarter på en i alt 1.370 m2 grund med velanlagt have. Her er græsplæne omkranset af pæne bede, skønne fliseterrasser og bagerst i haven et drivhus og fint havehus. Desuden bred flisebelagt indkørsel til tilhørende 48 m2 garage med port og bagvedliggende godt redskabsrum.Området:Omgivet af skøn natur og med kun ca. 5 km til Ringkøbing Fjord, finder du Lem St. – også kaldet Smedenes By. Byen er kendt for at være landets største industriby i forhold til indbyggertal, hvilket gør, at her er masser af gode arbejdspladser. Desuden byder byen på dagligvareindkøb i den lokale Dagli Brugsen, børnepasningsmuligheder til de mindste, skole til 9. klassetrin, togstation og svømme- samt idrætshal med bl.a. fitnesscenter m.m. Læs evt. mere på www.6940.dk.Indretning:Stort dejligt bryggers med adgang til pænt moderniseret køkken og desuden trappe til husets gode kælder. Kælderen er indrettet med disponibelt rum, viktualie- og stort hobbyrum med brændeovn og uanede anvendelsesmuligheder. F.eks. stort hjemmekontor, legerum, fitnessrum eller gildesal – kun fantasien sætter grænser! Vindfang og entre med adgang til gæstetoilet og fordelingsgang til hele 4 værelser. Desuden badeværelse med både bruseniche og badekar samt 2 håndvaske. Stor dejlig vinkelstue med udgang til delvis overdækket sydvestvendt fliseterrasse og foldedøre til skøn pejsestue….