Beskrivelse
Lejligheden
På Amager – midt mellem Ørestads Boulevard og Englandsvej – ligger denne indflytningsklare og veldisponerede 2V’er på 44 kvm perfekt placeret mellem storbyens puls og områdets grønne åndehuller. Her får singlen, parret eller den studerende et lyst og indbydende hjem med fransk altan, gode indretningsmuligheder og metro i gåafstand.
Indenfor strømmer lyset ind fra flere sider og falder flot over de pæne gulve og lyse vægge. Planløsningen er veldisponeret med god plads i både entré, køkken og badeværelse, mens størstedelen af kvadratmeterne er prioriteret til det store leverum, der nemt kan indrettes med både sofaområde, spiseplads og hjemmearbejdsstation. Herfra kan du åbne op til den franske altan og nyde det hyggelige gårdmiljø. Soveværelset er regulært og med indbygget skab, mens badeværelset fremstår stilrent med separat bruseniche og rain-shower. Desuden er lejligheden udstyret med både vaskemaskine og opvaskemaskine fra 2026.
Ejendommen
Lejligheden ligger i en høj og let tilgængelig stueetage i en gedigen gulstensejendom fra 1969. Her bor du i rolige omgivelser med grønne fællesarealer og et hyggeligt, solrigt gårdmiljø lige uden for døren. Den franske altan skaber en naturlig forbindelse mellem inde og ude og inviterer gårdens grønne rammer helt ind i boligen. På ejendommens modsatte side findes parkeringsmuligheder for både bil og cykel.
Området
Du flytter til Amager med Fælledens grønne natur tæt på og byen lige ved hånden. Bella Center Metro ligger blot 650 meter fra adressen og forbinder dig hurtigt med resten af København, mens cyklen tager dig til Amager Strandpark, Islands Brygge eller cafélivet på Amagerbro. I hverdagen bor du med både Netto, Lidl, take-away og busforbindelser lige om hjørnet, mens Field’s byder på shopping, biograf og restauranter halvanden km væk. Området er samtidig kendt for de mange arrangementer i Royal Arena og Bella Center, og for den studerende er der nem cykelafstand til både KUA, ITU og DMJX.Kontakt os for en fremvisning!


