Kongestien 9, 2830 Virum

2830 kongestien 9 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

Lys, stilfuld og arkitekttegnet etplansvilla med 211 m2 – på solsiden af Kongestien

Etplansvillaen på Kongestien 9 er ikke bare en af de største og lyseste på vejen, men udmærker sig også ved at ligge helt rigtigt, nemlig på solsiden af den populære vej i Virum.Resultatet er dels ekstra belønning af villaens lyssøgende arkitektur, der udtrykker sig gennem ovenlys, store glasflader og generelt flere vinduespartier end normalt, selv for moderne byggeri. Dels giver orienteringen sol fra syd og vest i haven og på de store terrasser, der er placeret ud for køkken, alrum og stuer. Når solen på en skyfri dag har takket af på den anden side af vejen, sidder man på Kongestien 9 udenfor i det blide aftenlys og ser solnedgangens farver på himlen over Furesøen, der også giver et rødligt skær inde i boligens opholdsrum.Boligens store format opstod i 2008, hvor Kongestiens kendetegn, det klassiske Mogens Lassen-hus, blev udvidet fra 89 til 211 kvadratmeter. I store træk var det bare skallen, der stod tilbage af det oprindelige byggeri fra 1940erne, men den nu store villa en tro videreførelse af Mogens Lassens pionerånd inden for funktionalismen. Over de 211 kvadratmeter har boligen et arkitekttegnet, ensartet og harmonisk udtryk, hvor gennemgående temaer er åbning til kip (op mod fire meter til loftet) og som nævnt den konstante søgen mod lyset.Listen over et kvalitetsbetonet materialevalg omfatter en tosidet pejseindsats og fjernbetjente ovenlysvinduer fra Velux med solafskærmning, mens køkkenet byder på Quooker og hvidevarer fra Gaggenau, Siemens og Smeg, her under køle/frys med franske døre. Generelle features er blødgøringsanlæg, centralstøvsuger og gulvvarme på samtlige kvadratmeter.Hjemmets store opholdsrum med køkken, alrum og stue suppleres af bryggers, to badeværelser, og fire værelser. Hertil kommer en ekstra stue, der med en skillevæg kan konverteres til hjemmets værelse nummer fem.Glaspartiernes antal og størrelse giver i de fleste rum et synsfelt, der ikke kun rammer boligens indre, men som også har dybde og tager havens farver med. Flere udgange, herunder glasskydedøre, understøtter kontakten til udelivet, der er privat, som haven er omkranset af tæt kirsebærlaurbærhæk.Kongestiens popularitet skyldes ikke mindst nærheden til Hummeltofteskolen og grønne områder. Turen til den velrenommerede skole går dels via Den Grønne Sti og handler om knap en kilometer eller tre minutter på cykel. Den halve distance er der til naturen omkring Lyngby Sø med stier videre til Bagsværd Sø, Frederiksdal, Mølleåen og Furesøen.Kontakt Nybolig for en fremvisning.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kongestien 9 , 2830 Virum11.900.000 kr.54.140 kr/㎡Ejer Udgifter: 6.987 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 211 ㎡Grund: 802 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1942Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-14 check den her

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x