Beskrivelse
Elsker I Nordjyllands storslåede natur med de vidtstrakte kyster og vilde klitter? Så er dette lige et sommerhus for jer, for her kommer I næsten i første række til strand og hav lige sydvest for Hirtshals. En perfekt feriebolig for det yngre eller modne par med eller uden børn, der drømmer om et feriehelle i naturskønne omgivelser.Huset, der er bygget i 1970, har en fantastisk beliggenhed omgivet af klitter og med havudsigt. Terrasser omgiver huset mod øst, vest og syd, så lige meget hvad tid på dagen, det er, kan I nyde kaffe, måltider og læsning i solen, mens I fra de vestvendte terrasser kan nyde den storslåede solnedgang over bølger og klitter. Til huset hører et skur og ikke mindre end 2500 kvadratmeter grund, så der er rigeligt plads til at store og små kan boltre sig.Selve huset er på 84 kvadratmeter og er opført med trævægge og -lofter, der sammen med fine indretningsdetaljer giver den klassiske sommerhusstemning i hver en krog. Foruden køkken og stue i åben forbindelse får I et flisebadeværelse med separat brus og tre gode soveværelser, det ene med skabsplads. Faciliteterne er i orden, for i boligen er der vaskemaskine, mens køkkenet har alt i hårde hvidevarer. Bliver vi I køkkenet, så møder I her et dejligt rum i idylliske blålige toner med smukke lyse bordplader og god bord- og skabsplads til alle, der nyder at lave mad. I åben forlængelse heraf ligger en rummelige stue med brændeovn, hvor I kan indrette jer med både spisebord og hjørnesofa, og her giver loftshøje vinduer et fantastisk lysindfald samt udsigt til hav, himmel og klitter.På de endeløse strande kan I nyde lange gåture og stranddage, eller I kan besøge Hirtshals fyr eller et af de andre lokale seværdigheder. Hirtshals kan nås på en kort cykel- eller biltur, og her er der gode indkøbsmuligheder, spisesteder og mange sports- og fritidsaktiviteter foruden egen togstation med fine togforbindelser til resten af landet.Velkommen!…