Krathusvej 13, 8240 Risskov

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Arkitekttegnet villa i Risskov med udsigt til bugten

281 kvalitetsetagemeter opført i 2021 tæt på vand, skov og by. I samspillet mellem arkitektur og beliggenhed opstår magien. Den fornemmer du tydeligt her på Krathusvej 13, hvor Ardess har sat stregerne til denne prægtige villa, der har fået mest muligt ud af placeringen. Terrænet skråner mod vandet, og det åbner for en betagende udsigt, som strækker sig langt ud over bugten til Skødshoved og Helgenæs i horisonten. De gennemførte rammer er samtidig opført i kvalitetsmaterialer, der gør hver dag til en fornøjelse. Du har ikke langt til en løbetur i skoven eller en dukkert i bølgen blå. Skyl saltvandet af under udebruseren, og få varmen igen i saunaen. RISSKOV – Krathusvej løber parallelt med kanten af Riis Skov og ned mod vandet. På den anden side af skoven ligger Trøjborg og Aarhus C med deres mange tilbud og muligheder. Men også lokalt i Risskov finder du og familien det, I har brug for i det daglige. Risskov Skole ligger blot 10 minutter hjemmefra, og endnu tættere på ligger børnehaven. Derudover er der gode indkøbsmuligheder i Risskovs mange specialforretninger.Med natur ad libitum så tæt på er det med at tage for sig af glæderne. Start eksempelvis dagen med en løbetur ad skovens stier og en forfriskende dukkert fra badebroen, som ligger næsten lige neden for Krathusvej.Nummer 13 ligger for enden af en kort stikvej, hvor der er blevet udstykket et par grunde fra det gamle psykiatriske hospital, hvis bygninger er blevet omdannet til boliger i det, der har fået navnet Bindesbøll Byen. Beliggenheden sikrer helt private omgivelser med fred og ro. En fjernbetjent låge åbner til den rummelige flisebelagte indkørsel, der også fungerer som ekstra terrasse eller gårdhave med masser af eftermiddags- og aftensol.Stilren funktionalismeParkér i den dobbelte carport, hvorfra du kan fortsætte under overdækningen hen til hoveddøren. De gennemgående elementer i arkitekturen er den in-situ støbte beton, de rustikke og changerende Petersen Tegl og de store glaspartier i smalle mørke rammer. Derfor lyser egetræsdøren nærmest op i facaden – og signalerer, hvad der venter indenfor.I entréen bliver du mødt af brede Dinesen-planker i massivt egetræ og en stor specialbygget skabsvæg – ligeledes i egetræ – med indbygget siddeplads, hvor du kan hjælpe børnene af med fodtøjet. Allerede her strømmer lyset ind igennem det ene af to store vinkelvinduer, der også åbner for lysindfald oppefra. Dinesen-plankerne beklæder også trapperne, der forbinder hjemmets to etager. De åbne, højloftede leverum ligger på førstesalen og værelsesafdelingen i underetagen med udgang til delvist overdækkede træterrasser og nedgang til haven. Den skrånende grund er optimalt udnyttet til formålet – med en hyggelig bålplads nederst i haven.På hver sin side af en bred gang ligger de tre gode børneværelser med fælles badeværelse og forældreafdelingen med walk-in-garderobe og eget badeværelse. I gangen sørger endnu en specialbygget skabsvæg for godt med opbevaringsplads – og hernede kan alkoven bruges som læsekrog eller tv-hule. Begge badeværelser er indrettet med snedkerlavede egetræselementer, VOLA-armaturer i kobber og smukke fliser på gulv og væg. Forældrebadeværelset er ekstra rummeligt og udstyret med både badekar, bruseniche og sauna, ligesom du har udgang til udebruseren på siden af huset. Udebruseren er naturligt afskærmet, og med varmt vand i hanen er det fristende at tage bad under åben himmel så tit som muligt.Leverum med udsigt og indbygget luksusEt niveau længere nede har du et praktisk bryggers med to vaskemaskiner og en tørretumbler samt et disponibelt rum til opbevaring. Du behøver ikke overveje, om rummet er velegnet til vinkælder, for du har nemlig allerede et dedikeret vinrum i forbindelse med stueplanet – også med snedkerlavet inventar samt indbyggede vinkøleskabe fra Liebherr. Du har således ikke langt til den perfekte flaske, hvad enten du befinder dig inde i det store køkken-alrum med åben forbindelse til den niveauforskudte stue eller ude på de rummelige terrasser. De store skydedøre er ligesom vinduerne fra Schüco, og når de er trukket til side, kan inde og ude smelte fuldstændig sammen. Den oplevelse forstærkes af, at teglstenene følger med indenfor og bl.a. indrammer den centrale gaspejs. På den østvendte terrasse kan du nyde synet af solopgangen med dagens første kop kaffe – og følge med i trafikken ude på vandet. Noget af taget på overdækningen kan skydes til side, hvis du vil åbne for solens stråler. Derudover er der indbygget lys og varmelamper. De samme fordele har du på den overdækkede del af den vestvendte terrasse, hvor du desuden har en dekorativ brændefyret pizzaovn og nedgang til indkørslen. Det er således et perfekt sted at byde gæsterne velkommen til duften af hjemmebagt pizza og lyden af loungemusik i de indbyggede Sonos-højtalere.Musikken kan naturligvis også spille til madlavning i det snedkerlavede køkken, der ligesom badeværelserne har fingertappede skuffer. Faktisk har du Sonos-højtalere over alt, ligesom der er indbyggede spots i de svævende lofter beklædt med et særligt lag puds, som sikrer en god akustik. Lys, ventilation og gulvvarme styres centralt via IHC-anlægget, ligesom der er installeret alarmanlæg med videoovervågning på adressen.Indflytningsklar, arkitekttegnet perle tæt på skov og vand. Flotte og funktionelle rammer om familielivet med indbygget luksus og en imponerende udsigt over bugtens vand….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Krathusvej 13 , 8240 Risskov28.000.000 kr.113.177 kr/㎡Ejer Udgifter: 11.438 kr/mdrVillaEnergimærke: A2015Størrelse: 225 ㎡Grund: 900 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2021