Beskrivelse
Flot landejendom med plads til hest, skov og en uovertruffen beliggenhed i naturen
Denne ejendom markerer sig som noget særligt. Med så rolige og naturskønne rammer, kan I virkelig komme helt ned i gear, hvad end I kommer som en større familie, har en pladskrævende hobby eller drømmer om at holde heste, mens I omgives af marker.En mere idyllisk beliggenhed er sjældent set, og det fornemmes med det samme, hvordan skøn natur er et absolut nøgleord. I kan nemlig se frem til selskab fra forskelligt vildt i haven og rådyr, der strejfer omkring lige ved grunden, og med behørig afstand til nærmeste nabo kommer I desuden til at bo aldeles ugeneret. I er dog ikke helt afskåret fra civillisationen, for børnene kan nemt tage cyklen i skole, alt imens I efter mindre end et kvarters kørsel kan befinde jer blandt Køges mange tilbud og på endnu kortere tid nå frem til Køge Nord, hvorfra I efter omtrent 20 min. kan ankomme ved Københavns Hovedbanegård.Ejendommen placerer sig ved en lukket vej, hvorfra den 180 meter lange allé med egetræer fører jer op til hoveddøren og den betagende grund. Her har I en lille skov lige i baghaven, så I til alle tider ligger i læ for vinden, ligesom en lille sti står klar til at føre jer rundt mellem træerne. De hesteinteresserede kan glæde sig over masser af gode hestefolde, og at stalden er indrettet med betongulv og fire hestebokse fra 2021. Derudover kan I tilgå et lækkert værksted med port og et brugbart loftrum, imens grunden også rummer en stor gård og hyggelig overdækket terrasse.I bydes som det første velkommen af en lys og indbydende entré, der åbner op til boligens i alt 198 kvadratmeter, som er flot vedligeholdte og tegner sig op i pæne, lyse rammer og med en god, almindelig lofthøjde. Flere af ejendommens vinduer og døre er udskiftet, herunder de dobbelte døre i stuen fra 2022, der lukker direkte op til den naturrige grund. Indretningen byder ydermere på et fint, funktionelt køkken foruden endnu et køkken og to badeværelser, hvoraf det ene er af nyere dato. I forsynes også med alskens praktiske foranstaltninger i form af et grovbryggers og et bryggers med vaskefaciliteter samt et viktualierum, et fyrrum og flere disponible rum, hvoraf det ene med fordel kan anvendes til sadelrum. I kommer yderligere til at råde over en fantastisk gildesal, der kan anvendes til mange formål og er udformet i loft til kip, hvormed der skabes en skøn, åben fornemmelse. Bevæger I jer op på den brede førstesal, finder I et badeværelse, fire store, reelle værelser og ikke mindst endnu en stue med walk-in….