Beskrivelse
Moderne lejlighed med fantastisk udsigt, altan og privat terrasse
Masterne i lystbådehavnen, skoven i horisonten og både altan og privat terrasse. Denne moderne lejlighed fra 2022 på Aarhus Ø samler udeliv og hverdagens bekvemmeligheder ét sted.Fra hoveddøren træder man ind i en stor og lys entré med god plads til overtøj og sko, og et indbygget skab sørger for ekstra opbevaring. Herfra åbner det store opholdsrum sig med køkken, spiseafdeling og stue.Opholdsrummet har en særlig form, hvor køkken og spiseafdeling ligger tæt på entréen, mens stuen drejer ud mod altanen og lyset. Formen giver hver funktion sin egen zone, uden at rummet mister sin åbenhed, og fra køkkenet kan blikket følge hele vejen ud til altanen. Det gør opholdsrummet til boligens samlingspunkt, hvor hverdagen udspiller sig.Køkkenet ligger langs bagvæggen med hvide, grebsfri fronter og overskabe, som skaber et rent og tidløst udtryk med god opbevaringsplads. Over overskabene er der en åben niche, hvor krydderier, kogebøger eller planter kan sætte et personligt præg. Den lange bordplade har god arbejdsplads. Foran køkkenet er der plads til et spisebord, hvor hverdagens måltider kan nydes.For enden af rummet ligger stuen med plads til både en sofaafdeling og en arbejdsplads, så hjemmekontoret kan få sit eget hjørne. Vinduespartiet og glasdøren lukker dagslyset ind og leder blikket ud mod altanen. Altanens værn er lukket forneden og har glas foroven, så man både får privatliv og kig ud over lystbådehavnen, vandet og skoven. Her er plads til udendørs spisning og grill, så aftensmaden kan flytte udenfor på de lune dage, mens sejlbådene ligger i havnen nedenfor.Tæt på entréen ligger boligens værelse med plads til en dobbeltseng, og et indbygget skab giver god opbevaring. En glasdør fører direkte ud til værelsets private terrasse, som åbner sig videre mod en fælles terrasse. Her kan dagen starte med morgenkaffen i det fri.Badeværelset er holdt i et moderne og lyst udtryk, hvor hvide vægge og grå fliser i brusenichen går flot i spænd med det grå gulv. Spots i loftet giver god belysning, og detaljer som væghængt toilet, separat bruseniche og vaskesøjle er ekstra kvaliteter i hverdagen.Lejligheden ligger i Nicolinehus på Aarhus Ø mellem lystbådehavnen og havnebadene. I ejendommens stueetage finder man caféer, restauranter og dagligvarebutikker, så både morgenbrødet og hverdagens indkøb er lige under én. Herfra er der kort vej til vandet og havnefronten, og midtbyen nås nemt til fods eller på cykel.


