Beskrivelse
Dejligt sommerhus med en flot og uforstyrret fjordudsigt nær strand
Et super dejligt sommerhus med fritliggende udsigt til Limfjorden og tæt på god strand i Sillerslevøre. Vil du gerne nyde fritiden i et naturskønt område med en uforstyrret fjordudsigt både fra den skønne bolig og grunden, så er muligheden her. For under 1. mio. får du både en stor dejlig grund, hvor ca. 1/3 del er fritliggende med græs og resten er træer og beplantning. Yderligere er der en god bolig og en fin indretning med alt i plan og 2 rum på 1. sal. Sillerslevøre er et godt sommerhusområde med gode badeforhold og en Limfjord, hvor det også er muligt, at børn kan bade og benytte fjorden til div. fritidsaktiviteter. Der er også et rigt dyreliv og en større sø i området. 4 km fra sommerhuset ligger Sillerslev Havn, der oser af hygge i en blanding af lokale aktiviteter, turister mv. Sommerhuset er opr. bygget i letbetonsten og er beklædt med træ for et par år siden. Boligen har en god størrelse på 85 m2. med følgende indretning: Lys entre med indgang til et depotrum med vaskemaskine og også til et fint og passende størrelse badeværelse med bruseniche og lyst inventar. Fra entreen kommer vi ind i et stort dejligt rum, som består af køkken og stue ud i et og herfra er der et godt værelse. Rummeligt køkken med lyst inventar i vinkel og i åben forbindelse med stuen. Her er et stort vinduesparti med skøn udsigt over området / fjorden og med udgang til nyanlagt sydvendt terrasse. I stuen er der luft til luft varmepumpe, brændeovn og trappe til boligens 1. sal, som er indrettet med opgang til stue med stort vinduesparti og udgang til svalegang. Herfra er der en fantastisk fjordudsigt både fra stuen og terrassen. Fra stuen er der endnu et godt værelse. Såfremt endnu et værelse ønskes, kan der sættes en væg op i stue på 1. sal, så der bliver repos og 2 værelser. Grunden er stor og her er både plads til leg / bålhygge mv. på det store areal, som er udlagt med græs. Her er også flere terrasse både foran huset med udsigt og ved indgang. Yderligere er der et fint 14 m2 udhus fra år 2000 med god plads til opbevaring. Resten af grunden er natur og består af beplantning, som giver børn som voksne mulighed for at benytte til leg, lave en hule eller blot nyde, at man deler grund med bl.a. rådyr, som der er en del af i området. En lille million grunde til at blive ejer af dette fine og super gode beliggende sommerhus med fjordudsigt på vores dejlig ø, Mors….