Krogvej 46, 2830 Virum

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Det står skrevet på himlen, at Krogvej 46 i Virum er et særligt sted at bo

Med et velbevaret funkisudtryk og over 200 etagemeter er familieboligen på Krogvej 46 i Virum en oplevelse i sig selv, men lad os til en start præsentere haven og beliggenheden, der også begge leverer på højt niveau.Den knap 800 kvadratmeter store grund er udlagt med primært en baghave, der strækker sig i retning mod vest. Her former beplantningen i sommerhalvåret et tapet af grønne nuancer og blomsterfarver, der danser let i en brise, og som ellers rammer udelivet roligt og smukt ind. Mellem rododendron, magnolietræ og et kroget æbletræ er pladsen god til legeredskaber, til fri leg og til fælles stunder som for eksempel omkring bålpladsen. Orienteringen mod vest sikrer sol i baghaven dagen igennem og til sent på aftenen, også på den hævede og overdækkede terrasse ud for køkken og stue. Når man sidder i godt selskab på terrassen og ser solnedgangens langsomme farvespil over Furesøen – ja, så står det i al stilhed skrevet på himlen, at Krogvej 46 er et særligt sted at bo.Adressen hører til blandt de bedste i Virum. Vi er på en stille vej i det eftertragtede Kollemose-kvarter. Med funkishuse, villaer, opvoksede haver og mange børnefamilier. Placeret mellem Fuglsanggårdsskolen og Virum Skole, der begge rangerer blandt de bedste i landet. Lige ved Geels Skovs populære skovruter. Lige ved Kollemosens fredede idyl. Med Furesøens skovklædte kyster inden for hurtig rækkevidde. Tilmed centralt – fem minutters gang fra Virum Torv med indkøb og S-tog mod Lyngby og København. Samtidig uforstyrret. Hverken S-tog eller områdets trafikale årer høres på Krogvej 46.Boligen er et halvt dobbelthus fra 1937 med 204 etagemeter fordelt over tre lige store plan. De tre plan har alle god loftshøjde og tilfører en udvidet rumoplevelse fra kælder til kvist. Stueplan er hævet et stykke over jordniveau og skaber en bolig, der rankt rækker ud efter lyset og tager det ind i store mængder. Første sal er indrettet med stort badeværelse (med gulvvarme) og tre værelser. Tidligere har der været fire værelser på etagen, og den rumdeling kan retableres, hvis det ønskes. Med sammenhængende stuer og åbent køkken folder stueplan funkisstilen ud i en stilsikker ramme om det sociale liv. I underetagen er det værd at bemærke endnu et stort badeværelse samt det indbydende design i en kælderstue med gulvvarme og mange anvendelsesmuligheder.Bonus-info: Ejendommen er beliggende i 1.etape for Lyngby-Taarbæks fjernvarmeudrulning.Kontakt Nybolig for mere information og gerne en fremvisning på Krogvej 46 i Virum.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Krogvej 46 , 2830 Virum8.250.000 kr.48.932 kr/㎡Ejer Udgifter: 6.567 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 144 ㎡Grund: 795 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1937