Beskrivelse
Smukt og charmerende hjem i hjertet af Nyborg
Åbent hus med tilmeldingskrav 30/10 – klik på billede – Velkommen til Kronprinsensgade 30, en smuk villa, hvor der virkelig er kræset om detaljerne ved istandsættelsen. Huset rummer den perfekte kombination af den historiske arkitektoniske karakter, og samtidig nydeligt moderniseret til at fungere som et moderne hjem. Med denne attraktive placering er man i gåafstand til Nyborgs centrum, hvor I kan finde hyggelige gågader med butikker og cafeer, Nyborg Slot og Nyborg Vold, hvor der er mulighed for en masse skønne gåture. Birkhovedskolen er også inden for rækkevidde, den ligger nemlig for enden af vejen, hvilket gør dette område perfekt til børnefamilier.Når man træder ind i huset, bliver man mødt af entréen, hvor der er plads til at afsætte fod- og overtøj. Det er også her, at man har trappeforløbet til 1.salen og kælderen. Videre i stueplan er det moderne køkkenalrum. Her er plads til at kokkerere, imens gæsterne kan nyde en forfriskning ved køkken-øen. Via dobbeltdørene ud til terrasse, får man det skønneste lysindfald, samtidig giver det en god sammenhæng til havemiljøet. I stuerne, spisestuen og dagligstuen, får man virkelig fornemmelsen af husets charme, med de flotte plankegulve, loftshøjden, og ikke mindst detaljerne med stuk, roset og snedkertilpasset radiatorskjulere. I stueplan er tillige gæstetoilet. På 1.salen har man værelsesafdelingen bestående af 3 gode størrelse værelser, hvor man igen har det skønne lysindfald. Samtidig er der på 1.salen et pænt og moderne badeværelse med bruseniche. Kælderen bliver benyttet til det mere praktiske i form af bryggers og opbevaringsplads. Ejendommen har en dejlig og overkommelig have, hvor du både kan slappe af på terrassen og børnene kan lege på græsplænen. Derudover er der udhus, med plads til lidt værksted, ekstra opbevaring eller lign. Kronprinsensgade 30 er mere end bare et hus – det er et hjem med sjæl og karakter. Samtidig med en beliggenhed i hjertet af Nyborg. Så hvis du værdsætter charme, moderne bekvemmeligheder og et velgennemtænkt layout, vil dette hus helt sikkert appellere til dig. Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …