Langebjergvej 6, 4791 Borre

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Enestående, historisk slot med plads til eventyr

Der var engang … fristes man til at begynde fortællingen om Liselund Ny Slot. Det imponerende bygningsværk bærer nemlig på en historie, der går forud for dets egen tid og har rod tilbage til 1790. En romantisk fortælling om et forelsket ægtepar, der skabte dette fortryllende sted nord for Møns Klint. Liselund Ny Slot er opført i 1887 og ligger med udsigt over et anseeligt parkanlæg og havet mod øst. Det udstråler en storslået, italiensk 1800-tals-romantik og bærer præg af, at de seneste ejere gennem mere end 35 år har bevaret den historiske ånd og herskabelige charme. Matriklens 4.630 kvadratmeter er omgivet af slotsparken, som forvaltes af Nationalmuseet.En prægtig kærlighedsgaveI 1887 opførte baronesse Oluffa Krabbe og baron Fritz Rosenkrantz Liselund Ny Slot. Den “nye” titel skal ses i lyset af områdets historie og det oprindelige Liselund Slot, som fortsat tager sig flot ud i parken som en stråtækt lystejendom. Det var adelsmanden Antoine Bosc de la Calmette, der i 1792-1793 lod bygningen opføre. Han ville skabe en eremitage i tidens romantiske stil. Stedet blev opkaldt efter hans hustru Anna Catharina Elisabeth Iselin (1759-1805), kaldet Lisa, og blev givet i kærlighedsgave til hende.Parken er en af de bedst bevarede romantiske haver i Danmark. Den er anlagt i et kuperet landskab i tilknytning til Klinteskoven på Møns Klint, hvor søer med åkander, rislende vandløb og idylliske lysthuse bidrager til illusionen om et jordisk paradis. En kinesisk te-pavillon og en norsk bjælkehytte er nogle af de lysthuse, man kan møde på sin tur gennem parken.Uanede mulighederLiselund Ny Slot består af samlet set seks etager med et karakteristisk midtertårn. Stilen er både italiensk og fransk inspireret og betragtes som en forløber for palæstilen. Det er udsmykket med kvaderpuds og friser udvendigt, og indvendigt ses profilerede paneler og forgyldte stukkanter. En gennemgribende renovering af slottet blev afsluttet i 1990. Derefter er bygningen løbende blevet vedligeholdt og fremtræder fuldendt fra yderst til inderst. Nuværende ejere har tilstræbt at anvende bæredygtige materialer og opvarme miljøvenligt.Slottet fungerer for øjeblikket som hotel og restaurant med plads til 40 overnattende gæster. Slottet er på 1.510 etagemeter inklusiv terrasseplanet, der er registreret som kælder. Køber kan i vid udstrækning selv vælge, om arealerne skal have status som bolig eller erhverv. Veldisponeret indretningHallen med trappetårn åbner til en reception med gæstetoilet i den ene ende. Bag skranken i receptionen er der adgang til et velfungerende anretterkøkken med madelevator til køkkenet. Dernæst er der tre store stuer, henholdsvis Oluffas Salon, Havestuen og Svanesøen, samt to mindre stuer: Svigermors Kabinet og Baronens Kontor. Havestuen er slottets mest centrale rum og har fløjdør til en stor søjlealtan med udsigt over parken mod øst. På første sal er der ti værelser, som hvert er med eget badeværelse. Andensalen er afsat til yderligere fire dobbeltværelser og to store suiter – alle med badeværelser tilknyttet. Øverst i tårnet ligger Klokkerummet og Tårnværelset.Terrasseplanet udgør den nederste del af slottet og rummer en fuldt udstyret restaurant med køkken. Etagen byder også på flere lagerrum og personalefaciliteter samt et værksted, et bryggers og gæstetoiletter. Restauranten er med indbygget bar, og tre fløjdøre åbner til terrassen på østsiden.Naturskøn beliggenhedMøn er en ø med et mangeartet, spændende naturlandskab. Liselund Slotspark står i velordnet kontrast til den mere vilde natur langs Møns Klint. Der er et væld af vandreruter i Klinteskoven, og på øen som helhed såsom Camønoen og Klintekongens Rige. Begge er oplagte ruter at gå, hvis man vil opleve naturen på nært hold. Derudover kan man let fortabe sig i stjernerne på nattehimlen, idet der er “Dark Sky” på store dele af Møn og Nyord, og sidstnævnte byder ydermere på mange spændende specialiteter samt et af Østdanmarks bedste fuglereservater.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Langebjergvej 6 , 4791 Borre1.150.000 kr.958 kr/㎡Ejer Udgifter: 412 kr/mdrVillaEnergimærke: GStørrelse: 100 ㎡Grund: 4630 ㎡Antal værelser: 22Opført i: 1887