Beskrivelse
Flot og indflytningsklar 2-vær med vestvendt altan.
Denne indbydende lejlighed på 56 veludnyttede m² tilbyder en funktionel planløsning, der gør boligen ideel til både par, singler eller som delelejlighed.Lejligheden byder på en entré med god fordeling til boligens rum, et pænt flisebadeværelse, et lyst og funktionelt elementkøkken samt to regulære værelser med gode indretningsmuligheder. Beliggende på 2. sal får du desuden glæde af en skøn altan – en af de største i ejerforeningen – med fri udsigt samt optimale solforhold med eftermiddags- og aftensol.Boligen er en del af den populære og veldrevne ejerforening Horsekildegården, der er kendt for sine hyggelige, grønne fællesarealer og gode fællesfaciliteter. Her er blandt andet fitnessrum, bordtennis, cykelkældre og en engageret vicevært med kontor i ejendommen, som bidrager til en velfungerende hverdag.Ejendommen er løbende vedligeholdt, og de seneste forbedringer omfatter blandt andet udskiftning af tag, facade og lejlighedsdøre, hvilket understreger den solide drift og vedligeholdelse. Derudover er der gode parkeringsmuligheder omkring ejendommen.Beliggenheden er attraktiv med kort afstand til indkøb, hyggelige caféer, Søndermarken og Carlsberg Byen. Samtidig er der nem adgang til både Valby Station og Langgade Station, ligesom Indre København og flere uddannelsesinstitutioner nås hurtigt på cykel. Trods den centrale placering ligger ejendommen roligt tilbagetrukket og tilbyder fredelige omgivelser – en attraktiv kombination af byliv og ro.


