Ligustervænget 27, 2830 Virum

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Klassisk rækkehus til tidens moderne familie – med 182 etagemeter og 400 meter til Hummeltofteskolen

Med fortovsrute og 400 meter til Hummeltofteskolen scorer dette rækkehus på Ligustervænget 27 i Virum høj karakter på den børnevenlige skala. Mange point giver også fællesskabet på vejen, naturen i området og ikke mindst selve rækkehuset, der med 182 velfordelte etagemeter og en stemningsskabende arkitektur byder sig til som en klassisk bolig til tidens moderne familier. Foruden den populære skole er nærmiljøet rigt på børn, daginstitutioner og fritidstilbud, herunder det lokale idrætsanlæg. Sorgenfri Station med indkøb og S-tog er tæt på (700 meter), og det samme gælder Åmosen (også 700 meter) med stier videre ud i det sammenhængende naturområde med Lyngby Sø, Bagsværd Sø, Frederiksdal, Mølleåen og Furesøen. Hjemme på vejen manifesterer det gode naboskab sig blandt andet med arrangementer, hvor hoppeborg, skattejagt og grillmad er på programmet.Rækkehuset er velholdt og løftet med velvalgte opgraderinger, som betyder, at samtlige 182 etagemeter er brugbare og behagelige. I kælderen, hvor loftshøjden er cirka 2.15 meter, er der isoleret, etableret gulvvarme på alle kvadratmeter og indrettet et ekstra badeværelse. På første sal, hvor loftshøjden også er god, er der med isolering af ydervægge og ryk af radiatorer skabt god inde-komfort på badeværelset (med gulvvarme) og i etagens tre værelser. Stueplan er fastholdt som hjemmets sociale arena, hvor køkken og stue er i tæt kontakt og gennemstrømmet af lys. Køkkenet er veludstyret og skaber med sin vinkelform en spiseplads til familiens måltider. I stuen ledsages afslapningen af et fint udsyn til havens farvespil. Rumdelingen afrundes af et værelse mere og et gangareal, hvorfra en dekorativt udskåret trappe forbinder hjemmets tre plan.Hvis det ønskes, kan loftsetagen inddrages med mulighed for at udvide boligen med op til 23 kvadratmeter. Andre rækkehuse i kæden har skabt en etage mere, så der er tale om en godkendt og testet manøvre.På energisiden kan det bemærkes, at rækkehuset forventeligt vil få fjernvarmeforsyning i 2024, formentlig i årets begyndelse.Ud for stuen strækker haven med roser, klematis, frugttræer og meget mere sig i vestlig retning. Bagerst er der udgang til en sti og anlagt en terrasse med morgensol, mens den vestvendte terrasse ud for stuen har solen eftermiddag og aften. Som rækkehuset er havestemningen klassisk og hyggelig, men samtidig overskuelig i størrelsen. Til rækkehuset hører ret til leje af garage rundt om hjørnet for en billig penge.Kontakt Nybolig for mere information og er fremvisning.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ligustervænget 27 , 2830 Virum6.995.000 kr.50.615 kr/㎡Ejer Udgifter: 6.024 kr/mdrRækkehusEnergimærke: BStørrelse: 118 ㎡Grund: 227 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1952