Linnetvej 46, 7100 Vejle

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Den store eller voksende familie får masser af plads i denne etplansvilla, hvis veludførte planløsning giver jer seks værelser fordelt i hver sin ende af huset. Glæd jer også til gode fællesmiljøer og mange solrige terrasser. Alt sammen på en rolig adresse syd for Vejle. I bosætter jer i et hyggeligt lokalsamfund, hvor I har marker for- og bagtil og få naboer. Samtidig finder I Vinding Skole, daginstitution og indkøbsmuligheder inden for tre kilometer. Omgivelserne byder også på skøn natur, og ellers har I omkring seks kilometer til Vejle centrum. Ejendommen opvarmes via varmepumpe og har en optimal indretning for børnefamilien. I den ene del af huset ved entréen ligger der et badeværelse og tre værelser, heraf har det ene et lille rum til opbevaring. Modsatte ende af hjemmet råder over yderligere tre værelser, og her får I også adgang til et badeværelse og et bryggers med en monteret vaskemaskine. Det hele er placeret ud til alrummet, hvor spisebordet kan sættes. Herfra leder den åbne forbindelse til det tosidede køkken i pæn stand med integrerede hårde hvidevarer såsom induktionskomfuret, og det er også muligt at have et mindre spisebord stående ud for den ene væg. Endelig får I en rummelig stue, der modtager et dejligt lysindfald, og som også har udgang til en terrasse. Udenfor er der et væld af terrasser, hvorfor I kan nyde solen fra morgen til aften alt efter jeres placering. Ved carporten har I tilmed et halvtag, der er perfekt til dagens sidste solstråler. Ellers er haven let at passe med græsplæne og få bede. Skal I bo her? Ring allerede i dag for at få en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Linnetvej 46 , 7100 Vejle1.745.000 kr.9.432 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.875 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 177 ㎡Grund: 906 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1963