Beskrivelse
Historisk og meget smukt byhus i Liseleje med masser af plads
’Rytterhuset’ er et af Liselejes oprindelige huse og ligger som et centralt byhus og byder sig til som et sted, hvor man kan udleve sine drømme om egen butik eller måske atelier i tilknytning til boligen på et sted med højt til himlen og kort afstand til både strand og skov.
Det er også et sted, hvor I får mulighed for at opleve forskellen på årstiderne, da her om sommeren er en glad og livlig stemning med mange badegæster og resten af året al den ro og tid til fordybelse, som man kan ønske sig…