Lollandsgade 37, 8000 Aarhus C

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Nyrenoveret byhus i Øgadekvarteret

Indflytningsklare og rummelige rammer til den store familie på solsiden af Lollandsgade. At bo centralt giver dig et stort udvalg af muligheder inden for en kort radius. Sådan er det her på Lollandsgade i charmerende Øgadekvarteret, hvor alle Midtbyens tilbud er helt tæt på. Ud over butikker, spisesteder og kulturelle tilbud har du heller ikke langt til skoler eller institutioner. Selv med byen lige uden for døren er byhuset her med nummer 37 en rolig familiebase med hele 185 nyrenoverede kvadratmeter fordelt på fire lyse etager samt en sydvestvendt baghave. Underetagen har eget køkken og bad og kan være teenage- eller gæsteafdeling, ligesom den kan lejes ud. ØGADEKVARTERET – Botanisk Have, Den Gamle By og Latinerkvarteret er blot nogle af de centrale lokaliteter, du finder i nabolaget. Og med dem følger et væld af spændende oplevelser, specialforretninger og populære spisesteder. Derudover har du Elise Smiths Skole lige om hjørnet og kun lidt længere til Samsøgades Skole samt flere institutioner og Øgadekvarterets store legeplads i gåafstand. Du og familien har derfor alt, I behøver, helt tæt på, hvilket gør en travl hverdag mere overskuelig. En større forvandling af Vesterbro Torv, Nørre Allé og Vesterbrogade, der netop er påbegyndt, vil gøre området både grønnere og hyggeligere, samtidig med at der udføres klimatilpasning. Med stadsarkitektens egne ord skal torvet blive et vigtigt byrum, “der kan bruges som en slags dagligstue for hele området.” Lollandsgade er en rolig gade med flere charmerende byhuse. Det gule her med nummer 37 er opført i 1894 og gennemrenoveret fra den beboelige kælder til kvisten på anden sal, hvor loftet går til kip. Fra gaden ser du, at bygningen er velholdt – herunder taget, som blev skiftet i 2004 – og det klassiske udtryk er bevaret. Den helt store forvandling er foregået inde bag facaden. Hvor der før var i alt fire lejligheder, er der i dag skabt ét sammenhængende hjem med masser af lys og luft på de fire etager, hvoraf underetagen kan udgøre en selvstændig bolig. Indflytningsklar og indbydendeBag den dobbelte hoveddør træder du ind på sandfarvede marmorfliser, som skaber en elegant velkomst. Fliserne fortsætter ned ad trappen til underetagen, hvor du finder en hyggelig lejlighed. Den består af et lyst køkken-alrum med vinduer mod baghaven, et disponibelt rum med en stor skabsvæg og et ekstra skab, som gemmer på vaskemaskine og tørretumbler, samt et badeværelse. Der er gulvvarme i hele lejligheden i underetagen. Hernede såvel som på de øvrige etager sikrer det centrale ventilationsanlæg desuden et sundt indeklima.~ Fra entréen er der kun få trin op til stueplanet. Her træder du på de originale trappetrin, der ved renoveringen er blevet udstyret med fortrin i mahogni, som giver både et stilfuldt look og en dybere trædeflade. Stueplanet udgør i dag ét stort, åbent leverum med køkken-alrum og stue. Med over to en halv meter til loftet, brede herregårdsplanker i egetræ og fine radiatorskjulere er der en vis herskabelighed over leverummet, men først og fremmest er her en skøn rumfornemmelse. Vinduer mod både haven og gaden sikrer et flot lysindfald fra begge sider. Det er oplagt at lave udgang fra køkkenet – enten med en hævet terrasse eller nedgang til fliseterrassen og plænen i den sydvestvendte have. Køkkenet har et minimalistisk udtryk med en moderne og stilren version af det klassiske rammekøkken med Corian-bordplader og helt uden greb eller andre forstyrrende elementer til at bryde de glatte overflader. Der er motoråbning til opvaskemaskinen og køleskabet, som begge er integreret, samt skuffen under vasken med Quooker, hvor der er god plads til affaldssorteringen. Diskret indbyggede højtalere sender musik ud i alrummet, som indbyder til samvær. Værelsesafdeling på første og anden salByhusets to øverste etager rummer i alt fire gode værelser, ligesom der er et badeværelse på hver af de to etager. Ligesom badeværelset i underetagen er disse udstyret med enkelt, stilrent inventar og mørke marmorfliser, der har elegante hvide årer. På førstesalen skaber den åbne repos forbindelse mellem de tre værelser, hvoraf to har indbyggede skabe, og det fælles badeværelse, som her også har vaskemaskine og tørretumbler bag en skabslåge. Øverst oppe finder du forældreafdelingen. Foruden soveværelset – med indbygget skabsvæg – og hjemmets tredje badeværelse har du et stort opholdsrum med loft til kip. Under de fritlagte bjælker kan du indrette endnu en stemningsfuld stue som supplement til den i stueetagen, ligesom her kan være hjemmearbejdsplads og meget andet. En stige fører op til den praktiske hems, mens en dør leder ud til den hyggelige altan, der ligesom haven vender mod sydvest. Mange veludnyttede og lyse kvadratmeter i nyrenoveret byhus tæt på alle byens muligheder. Solrig have, god plads til familielivet og mulighed for selvstændig lejlighed i underetagen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lollandsgade 37 , 8000 Aarhus C9.900.000 kr.53.514 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.147 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 185 ㎡Grund: 150 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1894