Lyøvej 19, 3550 Slangerup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

SKØN ETPLANSVILLA PÅ LUKKET VEJ

MODERNISERET OG LYS ETPLANSVILLA MED EN UNDERSKØN BRUGSHAVEKunne vi friste jer med en fremvisning af Lyøvej 19? Her præsenterer den fineste etplansvilla sig i flot, moderniseret stand. Dette er et hjem for jer, der søger hverdagsluksus, charme og lettilgængelige pauser i det grønne, naturskønne – stierne, Græsse Å og markerne løber nemlig lige på den anden side af havens høje hæk.MED FOKUS PÅ HVERDAGSBEKVEM LUKSUSI skal trille ind i et roligt villakvarter, og for enden ligger Lyøvej som rosinen i pølsenden: en lukket vej, helt fredeligt, meget hyggeligt. Og her står så det hvidpudsede hjem på nummer 19. Et hjem, som sælger har boet i de seneste ti år, og dér har tiden ikke stået stille, for huset er løbende blevet moderniseret med bl.a 3 lags vinduer fra Velfac og senest er der i 2022 opsat luft til vand-varmepumpe, og hertil kan den vandbårne gulvvarme fremhæves i entré, gang, spisestue, køkken og bryggers, mens der er elgulvvarme i det ene badeværelse.I det hele taget er det et hjem, der er rig på hverdagsluksus med både bambus- og korkgulv, der er lyddæmpende, så I får en tilværelse i en behagelig akustik. Og hvis I er parret, får I mulighed for at lave en super lækker garderobe, et dejligt hobbyrum eller lige præcis det, som I går rundt og bliver glade over. Hvis I derimod er børnefamilien med eller uden teenager, vil det glæde jer med de fire værelser, som huset disponerer over, hvor det ene ligger privat i den anden ende af huset. Hertil udfolder de 187 kvadratmeter sig på en stor entré, et lyst og indbydende køkken med syv år på bagen i hvide fyldningslåger, der matcher med det overordnet lyse hjem. Videre bydes I på et stort bryggers og to lækre badeværelser med henholdsvis brus og badekar til ungernes fornøjelse og jeres pusterum.LAD TERRASSEDØREN STÅ ÅBEN HELE SOMMEREN LANGDen 820 kvadratmeter store grund byder på masser af plads under solen, til leg og til loungeri på de nyere terrasser, hvor pergolaen med lys og elektrisk markise forlænger sommeraftenerne og selskabet. Der er hegn rundt om hele den private baghave, og en havelåge indbyder videre til gåture direkte langs åen og de smukke stier.Som det fornuftige plus til den bekvemme tilværelse er desuden det faktum, at huset er muret op og isoleret fra vinduesbund og op, og efterfølgende er det pudset op i det sirlige, hvide og rene udtryk, der på fineste vis prydes af grøn og blomstrende beplantning. Og lad os afslutte med de velindrettede udhuse: det ene isoleret og helt frostfrit – og med carporten, der lader jer komme tørskoede indenfor i bryggerset.Afslutningsvis fortjener jeres måske fremtidige nærmiljø et par ord med på vejen: Som nævnt har I sti og natur lige inden for rækkevidde, så både hverdagen og weekenden kan nydes i naturskønne rammer, og selvsamme sti kan trygt følge arvingerne til Lindegården, den lokale skole, eller ned til bussen og byen med supermarkeder, butikker og byliv. Lad ydermere turen gå igennem Kratmølleskoven, og lad børnene lege frit ude på vejen. Sådan kan det nemlig blive på Lyøvej 19, for på den hyggelige villavej er stemningen rar og vedkommende med en god blanding af småbørnsfamilie, midaldrende og pensionister.Et besøg og en fremvisning værdig, hvis I drømmer om et helstøbt hjem, der scorer højt på alle parametre….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lyøvej 19 , 3550 Slangerup3.495.000 kr.18.015 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.208 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 187 ㎡Grund: 820 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1972