Beskrivelse
Velkommen til Lyøvej 3, en charmerende ejendom som er veloplagt til børnefamilien, beliggende i et dejligt område. Vi byder jer indenfor i denne skønne ejendom hvor beliggenheden er i top, og en by som Hadsten i vækst.Boligen byder på en skøn murerstensvilla som står skarpt og velholdt. Her på ejendommen får du 877 kvadratmeter grund, med carport som er integreret i ejendommen hvor der er plads til to biler. Haven byder på en god størrelse som er ganske nem at pleje, her der både plads til sjov…
Beskrivelse
MODERNE FAMILIEVILLA MED LYS INDRETNING
Store vinduespartier, veldisponerede kvadratmeter og det gode naboskab er med til at forme Lyøvej 3 til det familiehjem, det er. Kvalitetsvillaen fra 2006 kan nu blive jeres, så glæd jer til at flytte til Hadsten, hvor bolig og beliggenhed går op i en højere enhed.Den flotte rødstensejendom står flot og velholdt på den 877 kvadratmeter store matrikel, hvor der er integreret carport under tagets udhæng samt skur til opbevaring. Haven er grøn og nem at holde, men på trods af overskueligt vedligehold kommer I ikke til at gå på kompromis med frodigheden, for flere træer og tætte buske er med til at give haven karakter.Omkring det meste af huset løber en flisegang, som især mod sydvest viser sig fra sin bedste side. Her tager den nemlig form som en decideret terrasse, og det endda en solrig og lun én af slagsen, hvor I kan grille i læ fra vinden og blot nyde tilværelsen i hinandens selskab.Indvendigt bærer huset tydeligt præg af den moderne tankegang, der vægter lysindfald og rumoplevelse som nogle af de vigtigste faktorer i rumfordelingen. Dermed står den sydvendte stue med lysindfald fra tre verdenshjørner og loft til kip som et særligt omdrejningspunkt i hverdagen, mens det centralt beliggende køkkenalrum trækker tråde til de resterende rum og fungerer som hjertet. Det understreges kun af køkkenets form, hvor hele familien kan være med om madlavningen, og hvor elementer og gulve er praktiske, men ikke stjæler fokus fra jeres personlige stil. Dertil kommer fire skønne værelser, hvoraf det ene har en suite adgang til det største af husets to badeværelser, og desuden findes en entré og et bryggers med viktualierum. Der er naturligvis gulvvarme overalt, og ejendommen opvarmes med fjernvarme.Det attraktive villakvarter omkranses af grønne stisystemer mod Hadstens udbud. Byen har både skole, pasningstilbud og togstation, mens prikken over iet er afstanden til Aarhus på bare 25 kilometer og under en halv time i bil….