Beskrivelse
Ideel familievilla med god beliggenhed i Vinding
Både huset, haven og beliggenheden byder alt sammen ind med forrygende kvaliteter her på Marie Grubbes Vej 3 i Vinding. Ejendommen ligger for enden af vejen, og fra adressen er der praktisk talt kort afstand til alt. I overtager et flot vedligeholdt hjem med plads til familien i form af fire værelser og store, lyse opholdsrum. Glæd jer også til den sydvendte terrasse.Køkkenet og stuerne ligger i forlængelse af hinanden, så her kan familien rigtig folde sig ud på tværs af aktiviteter, hvad enten det drejer sig om lektielæsning, leg, madlavning eller sofaafslapning. Køkkenet fra 2018 er stilrent med enkle, hvide skabselementer, og begge opholdsrum får tilført en masse dagslys. Den ene af stuerne sætter prikken over i’et med loft til kip og udgang til den sydvendte terrasse.Ejendommen er løbende vedligeholdt, og af seneste forbedringer kan nævnes, at alle vinduer er skiftet i 2009, mens facaden er nymalet, og taget er renset og malet i 2022. Badeværelset og bryggerset er renoveret mellem 2022 og 2023, og begge rum har gulvvarme. Bryggerset er ekstra stort, hvilket kommer enhver børnefamilie til gode.Om sommeren lader I stuens terrassedøre stå på vid gab, så der skabes en flydende overgang mellem inde og ude. Her åbner I ud til den store, sydvendte terrasse. Haven er nem at holde, og her er god plads til børnenes leg.Beliggenheden er svær at slå, for her bor I tæt på alt, hvad I skal bruge i hverdagen og fritiden. Villaen ligger for enden af vejen i et lukket kvarter med stisystemer, og herfra kommer børnene trygt til skole, mens de små nemt afleveres i daginstitution. Vindinggård Center, skoven og motorvejen er ligeledes inden for nær rækkevidde, og I kommer hurtigt ind til centrum.


