Møllebakkevej 9, 8500 Grenaa

Ålsø, mollebakkevej 9 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

Kvalitetsrig landejendom med sjæl og spændende historie

På Møllebakkevej 9 i landsbyen Ålsø, finder du liebhaverejendommen Ålsø Mølle. Ålsø Mølle er en historisk møllegård fra 1856, beliggende i yderst smukke omgivelser, et smutkast udenfor Grenaa. Ejendommen er omgivet af majestætiske høje, skovområder og bølgende marker, ligeledes har du et flot kig til farvandet Kattegat. Lad drømmene få frit spil, for ejendommens størrelse på 22 hektar og de mange gode udhuse, rummer et væld af muligheder! Det gælder hvad end drømmen er hestehold, jagt, liberalt erhverv eller måske et flergenerationskollektiv. Historiens vingesus Ved ankomst til ejendommen vil du blive mødt af stuehuset, der med sin hvide facade, sprossede vinduer og stråtækte tag, træder nydeligt frem. Arealet foran huset er belagt med både toppede og almindelige brosten og er desuden beplantet således, at det matcher ejendommens æstetik. Der går flere snakke om ejendommens historie i området. Historien omkring Ålsø mølle, kan spores helt tilbage til 1854, hvor en gruppe borgere og bønder fra Ålsrode, var på vej til gudstjeneste i Ålsø Kirke. “Der på højen skulle du bygge dig en mølle, Jens Peter” forslog bønderne, og således gjorde han. I 1856 stod møllen og møllegården færdig.  Møllevirksomheden gik strygende og der blev i 1866 udvidet med et bageri, således at virksomheden nu rådede over møllen, bageriet, landbruget og snedkeriet. I 1912 blev et nyere dampbageri opført, som i dag kan ses på adressen. Bageriet er placeret til højre for stuehuset, og anvendes i dag delvist som garage, men bærer præg af historien, der har fundet sted i bygningen.  Ålsø Mølle var ofte samlingspunktet for venner og familie af mølleren og hans hustru, og der var derved altid liv på ejendommen. Ligeledes var der ofte overnattende gæster i form af foredragsholdere fra højskolekredse, som gæstede området.  Omkring 1960 standsede driften af møllen. Landmændene kunne nu selv installere kværne på gårdene, så der blev mindre behov for at komme til mølle og få malet korn. I 1965 blev driften af bageriet ligeledes indstillet.  Selve møllen stod nu uvirksom, men krævede alligevel vedligeholdelse. Der blev ansøgt som hjælp til dette hos Nationalmuseet, som desværre førte til et afslag, idet der ikke var budget til rådighed. Selve møllen blev revet ned i 1967, efter en gruppe af borgere, forgæves forsøgte at indsamle midler til bevarelsen.   Stuehusets kvaliteter   Boligens klassiske hall byder dig velkommen indenfor. Der er i rummet bevaret originale detaljer, således at boligen fremstår renoveret, men med stor respekt for sin alder og historie.  Du får hele fire skønne stuer, som alle tjener hvert deres formål. I stuerne er ejendommens klassiske æstetik bevaret, således at du får et yderst stemningsfuldt hjem!  Stuerne er velproportionerede og smukke og rummer desuden god plads til familiært samvær og selskaber.   I en nyere del af boligen ligger ligeledes en stue med spiseplads. Her kan du igennem det store vinduesparti, nyde udsigten udover det smukke terræn! Fra denne stue er der udgang til boligens sydøst vendte terrasse, hvor du kan nyde solen og roen på ejendommen.  Stueetagen byder desuden på to gode værelser, to brusebadeværelse og et toilet. Boligens førstesal bærer ligeledes præg af ejendommens gennemførte charme. Kvistvinduerne giver det smukkeste lysindfald, som virkeligt får førstesalens rum til at komme til sin ret. På denne etage får du tre regulære værelser, hvoraf de to har udgang til lækre altaner. På det rummelige badeværelse, får du fornemmelsen af et luksuriøst spaområde, med plads til selvforkælelse. Ligeledes finder du yderligere et toilet.  Grunden og udebygningerne  Til venstre for stuehuset ligger en bygning, som er godkendt til både bolig og erhverv – sælger har bl.a. haft skønhedsklinik i lokalerne. I bygningen finder du desuden både et køkken og et badeværelse, således at bygningen med fordel ville kunne anvendes til gildesal eller selskabslokaler.  Udover det historiske bageri ved stuehuset, er der på ejendommen en nyere maskinhal. Hallen er i yderst god stand og vil være ideel til etablering af hestestald, værksted eller andet.  En stor del af ejendommens park-lignende have er omkranses af vældige beplantninger, som med en vidunderlig effekt giver følelsen af en lukket og privat have. Den omkringliggende natur nydes til fulde via kombinationen af fladt terræn, træbevoksning og vandkig lige uden for boligers vinduer. En stor del af ejendommen er ligeledes beplantet med nåletræer og skov, således at der er gode muligheder for jagt på egen jord.  Omkringliggende omgivelser  Bevæger man sig længere væk fra adressen, findes de daglige nødvendigheder i den nærliggende købsstad Grenaa. I Grenaa har du flere gode indkøbsmuligheder, flere skoler samt dagtilbud og gode shopping muligheder.   Ved Grenaa finder du ligeledes en af Danmarks bedste badestrande samt Grenaa plantage. Begge er udsøgte udflugtssteder!  Ønsker man en ejendom med mindre jord til, er der mulighed for at frasælge agerjorden, der udgør ca. 11 hektar. Vi glæder os til at fremvise denne historiske liebhaverejendom for dig! ; …

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Møllebakkevej 9, 8500 Grenaa6.200.000 kr.26.957 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.289 kr/mdrLandejendomEnergimærke: GStørrelse: 240 ㎡Grund: 222797 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1856

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x