Beskrivelse
Hvis du er på udkig efter dit eget – i stedet for måske som nu at bo til leje – og du ikke er til kedeligt og gråt betonbyggeri, så kunne det her virkelig være noget for dig!Her er nemlig en både charmerende og sjælfuld ejerbolig, velbeliggende i en historisk bygning lige ved Møllesøen i Kruså, og blot nogle få hundrede meter fra grænsen til Tyskland.Den overraskende rummelige bolig ligger på førstesalen, og her får du en indretning, som byder på hyggelig entré, lille toilet og køkken med både lille depotrum og praktisk viktualierum.Desuden er her hele to værelser, en stue samt et veldisponeret og indbydende badeværelse med plads til vaskemaskine og tørretumbler.Detaljer som plankegulvene i stuen og værelserne, det ternede gulv i køkkenet og dannebrogsvinduerne m.m. er alt sammen med til at understrege den unikke stil, som boligen har. Det er meget svært ikke at føle sig godt tilpas her, så er det sagt.Har du bil, så har du brugsret til en p-plads, og ellers kommer du let rundt til de vigtigste ting på cykel og med de gode busforbindelser, som du har meget tæt på. Her kan du f.eks. hoppe på bussen til Flensborg, Gråsten og Sønderborg, men også Padborg, hvor du jo så har de mange gode togforbindelser til hele landet.Når du bor her, så er du også så heldig at have den dejlige natur lige uden for dine vinduer. Her er selvfølgelig som nævnt Møllesøen, og så fortjener Gendarmstien også at komme med i beskrivelsen; det er en historisk sti, som nu er blevet en superflot og meget varieret vandrerute – og den går et par 100 m fra din indgangsdør.Hvis du er på boligjagt efter en sjælfuld bolig, hvor du kan lukke døren bag dig og være dig selv – omgivet af skøn natur og samtidig tæt på de vigtigste ting – så er den lige her!…