Beskrivelse
Fortryllende gårdhave og stemningsfyldt nærmiljøVelkommen til dette særlige område i centrum af Svendborg, der føles som en mindre landsby midt i byens pulserende omgivelser. Her skal du glæde dig til at slå døren op til et charmerende, orange byhus fra 1815, som gennemgik en større renovering i 2020, hvilket har skabt et fuldstændig fantastisk og velindrettet hjem med utallige flotte detaljer. Køkken-alrummet, den fortryllende gårdhave med sydlandsk stemning og det dejlige nærmiljø er blot prikken over i’et.Indenfor venter 113 m2 fordelt over halvandet plan, som har fået sig noget af en overhaling. I 2020 blev underetagen totalrenoveret, da der blev støbt betongulve, lagt gulvvarme og ændret på planløsningen, så der blandt andet kom et fremragende, åbent leverum med køkken-alrum og stue i ét. Her stjæler brændeovnen og lysindfaldet hurtigt opmærksomheden, og dobbeltdøren skaber desuden en eminent forbindelse til gårdhaven. Køkkenet er dermed fra 2020, og det samme gør sig gældende for det stilrene badeværelse. Stueplan fuldendes af et bryggers og et værelse, og på førstesalen får du fornøjelsen af tre kviste, loft til kip samt tre værelser, hvoraf to af dem blev etableret med hver deres hems i 2024.Allerede fra marts kan du gå i strømpesokker fra køkken-alrummet ud i den dejlige gårdhave med træterrasse fra 2024, der byder på læ, morgensol, figentræ, indbygget bænk og en virkelig behagelig atmosfære.Ejendommen befinder sig på en rolig, lukket sidevej med fin afstand til den øvrige del af Møllergade, hvor den ensrettede trafik forløber roligt ned ad bakken. Bag huset finder du smøgen Reberbanen, hvis fællesarrangementer hurtigt inviterer dig ind i nabofællesskabet. Den gode stemning fortsætter på nærliggende Bar 105, og føtex, fitness, naturlegeplads, pasningstilbud, skole, grønne områder, havnen, gågaden og offentlig transport er også inden for gåafstand.


