Møllevænget 12, 9510 Arden

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Indflytningsklare 70´er-villa – Perfekt til førstegangskøbere

Åbent hus med tilmeldingskrav 2/2 – klik på billede –

I den lille aktive landsby Rostrup har vi nu fornøjelsen at udbyde denne meget velholdte, lyse og indflytningsklare 70’er-villa beliggende på en lukket villavej. Til en meget attraktiv pris, der gør huset oplagt til førstegangskøbere.

Huset byder på entré, praktisk bryggers, to gode værelser med god skabsplads, stor, lys vinkelstue, hyggeligt køkken og lyst badeværelse med bruseniche.

Fra stuen er der udgang til en meget charmerende udestue, hvor der er skruet op for hyggen, blandt andet med en stemningsfuld brændeovn. Én af de udestuer, der virkelig er et stort aktiv og bruges flittigt.

Desuden en stor garage samt et godt værksted.

Fra udestuen er der udgang til en dejlig fliseterrasse, hvor det ikke er svært at forestille sig mange skønne hyggeaftener med familie og venner. Desuden en flot, velanlagt, lukket have med flotte buske, træer og græsplæne.

Huset ligger i Rostrup, der med sine godt 250 indbyggere er en lille, charmerende landsby med et rigtigt godt sammenhold. Byen byder blandt andet på børnehus (vuggestue og børnehave), en lille idrætsforening, årlig velbesøgt byfest, månedlige fællesspisninger, kirke og ikke mindst en rigtig god købmand med stor opbakning. Alt i gåafstand fra huset.

Det skulle glæde os at vise jer Møllevænget 12 i Rostrup – en indflytningsklar og hyggelig 70’er-villa, der med en pris på kun godt en halv million kroner er billigere end at leje. Perfekt til førstegangskøbere.
© EDC Carsten Bech…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Møllevænget 12 , 9510 Arden545.000 kr.5.253 kr/㎡Ejer Udgifter: 989 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 96 ㎡Grund: 851 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1979