Beskrivelse
Hele 301 anvendelige kvm i dette dejlige hus!
Velkommen til Mønstedsvej 18Huset ligger virkelige godt. Centralt beliggende og samtidig på en stille vej med gode naboer. Huset har inden for de seneste år fået skiftet vinduer, døre (2016) og tag (ca. 10 år) samt her er nye flotte badeværelser.Ejendommen er opført i 1975 og fremstår i rigtig god stand. Husets entré er stor og rummelig med plads til sko og overtøj. Her er adgang til flot gæstetoilet og trappe ned til den store, højloftede og lyse kælder. Stuerne som er i forlængelse af hinanden, altså spisestuen og “pejsestuen”, er begge rummelige og lyse med store vinduespartier. Herfra er der udgang til dejlig overdækket terrasse. Køkkenet er stort og her er masser af skabs- og bordplads. Køkkenøen er designet til både at tilberede maden, der er også mulighed for f.eks. børnene at sidde med dagens lektier eller bare se på mor og far i fuld gang med maden. Videre fra køkkenet er der en helt separat afdeling med værelser, badeværelse, bryggers som også kan bruges som et tekøkken og så er her egen indgang ud til husets indkørsel. Perfekt afdeling til husets unge mennesker eller måske endda som udlejning. Ydermere er her to gode værelser hvor masterbedroom har gode store skabe og direkte adgang til stort flot badeværelse med b.la. bruseniche og badekar. Kælderen er mere som en underetage med masser af lys og højt til loftet. Hele 4 rum samt stort bryggers med både vaskemaskine og tørretumbler. I kælderen er også badeværelse nr. 3 hvor her nemt burde kunne reetableres et toilet.Haven er et skønt opholdssted med stor terrasse, et skur/ orangeri med lækre vindruer samt mange frugttræer som b.la. figentræ, pæretræ, magnolietræ og stort æbletræ. Det er virkelig en lille oase centralt i Greve. Her er en god indkørsel med plads til flere biler og en jernlåge kan lukke matriklen helt af.Bonusinfo: Her er dræn omkring huset. Her er elektroniks højvandsluk med pumpe. Gulvvarme flere steder i huset.Området: Du vil her på Mønstedsvej bo i gåafstand til både Greve Midtbycenter, offentlig transport ved Greve S-togstation og ikke mindst i gåafstand til dejlig badestrand for både voksne og børn. Tæt på er også områder som Greve Marina Lystbådehavn og Mosede Havn hvor flere gode restauranter findes og du finder kulturoplevelser og grønne områder på f.eks. Mosede Fort.Vi glæder os meget til at vise jer huset, ring for fremvisning allerede i dag på tlf.nr. 3131 0406….