Morænevej 58, 3550 Slangerup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

FANTASTISK UDSIGTSVILLA PÅ EN AF SLANGERUPS HØJST BELIGGENDE GRUNDE

FLOT ISTANDSAT UDSIGTSVILLA MED WOW-OPLEVELSERDer er ingen tvivl! Man er solgt, når man først står i det store, åbne leverum med loft til kip og en fuldstændig fantastisk udsigt over Slangerup. På Morænevej 58 går turen gennem et totalrenoveret hjem, der imponerer fra ende til anden, og kronen på værket er det føromtalte opholdsrum, hvor loftshøjden og de blotlagte hanebånd komplementeres af ekstra store vinduespartier, der strækker sig fra gulv til loft. Således indrammes den udsigt, der giver hjemmet en helt utrolig herlighedsværdi. Grunden er en af de højest beliggende i hele Slangerup, så livet leves med frit udsyn over hustagene, trætoppene og kirketårnet. Det er fristende at slå sig ned i en lænestol i første parket til udsigten, men de gode oplevelser starter allerede længe inden, I når til hjemmets opholdsrum. I kan først og fremmest glæde jer over det trygge nærområde, for huset ligger på en rolig vej på et lukket vænge i et veletableret villakvarter med nærhed til naturen og kort gåafstand til diverse fritidsaktiviteter. Skoven venter kun en enkelt kilometer fra adressen. Det er nemt at føle sig hjemme i Slangerup, som er en by med et hyggeligt lokalmiljø og alt, hvad man kan få brug for. Her er bl.a. skoler, gang i foreningslivet og fine butikker i Kongensgade, som også ender ud ved et godt udvalg af indkøbsmuligheder. Derudover ligger byen perfekt placeret i forhold til vejnettet, så I har nem adgang til eksempelvis Hillerød og Frederikssund, ligesom der kan pendles til København. Kun 40 minutter og I når Rådhuspladsen!EN FLOT FORVANDLING FORETAGET I 2014Allerede når I drejer ind i indkørslen, får I indtryk af en ejendom, der er tydeligt moderniseret. Den oprindelige 60er-villa blev udvidet og gennemgående renoveret i 2014, så i dag står der et hjem, som er lyst, moderne og fyldt med komfort. Der er eksempelvis indlagt gulvvarme i hele huset, og i forbindelse med renoveringen blev der også isoleret, mens de mere æstetiske ændringer ses i form af træ- og travertingulve rundt om i huset. Der er dog stadig et par projekter du selv kan give dig i kast med, bl.a belægning på trappe og så er der gjort klar til man kan mure en carport op. Hvis du kan løsrive dig for den fantastiske udsigt.Indendørs er plads et nøgleord. I får 156 m2 i stueplan samt en fuld underetage, og samlet set er 233 m2 godkendt til beboelse, mens underetagen supplerer med nogle gode opbevaringsrum, der er registreret som kælder. Her er altså rigelig plads til den store børnefamilie, også den sammenbragte med dine-mine-og-vores børn.Den smagfulde indretning møder jer allerede i entréen, hvor det smukke travertingulv pryder rummet og følger jer ud på badeværelset og videre fra gangen og ind i leverummet. I stueplan finder I 1 badeværelse, gæstetoilet og tre gode værelser samt det flotte leverum, hvor udsigten sætter prikken over iet. I samme pæne stil står underetagen, der udgør en oplagt teenageafdeling med egen indgang og bad. Her får I bl.a. to værelser, der begge har egne terrassedøre ud mod haven, hvor der venter jer et fantastisk uderum. Den højt beliggende grund er på 802 m2, og her er givet plads til både en indkørsel, et dejligt, stort udhus og flere terrasseområder, hvor I kan nyde sol og udsigt. Som et plus er haven også nem at holde. Alt det skal I ud og opleve med egne øjne, så kontakt Freck Bolig for en fremvisning allerede i dag!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Morænevej 58 , 3550 Slangerup4.300.000 kr.23.032 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.601 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 233 ㎡Grund: 802 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1968Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-18 check den her